Placebo er pr. definition et inaktivt stof, der ingen virkning har på din krop. I medicinsk forskning bruges placebo fx i form af sukker piller, kalktabletter eller vaseline salve, som kontrol til måling af virkningerne af farmaceutisk fremstillet medicin. Med placeboeffekten menes derfor den situation, hvor en patient mener, at han eller hun får det faktiske stof og efterfølgende føler sig bedre trods det at han/hun ikke modtager en egentlig “aktivt” behandling overhovedet. Fænomenet er så velkendt, at ethvert videnskabeligt forsøg skal tage højde for dette ved at bruge den metode, der kaldes dobbeltblindet randomiserede placebo kontrollerede forsøg, hvis forsøget skal være af højeste videnskabelig standard. Det er nemlig forsøg, hvor hverken lægen eller patienten ved, hvilke stoffer, der gives til hvem før forsøget er slut. Forskere har nemlig fundet ud af, at placebomidler kan virke lige så godt som potente lægemidler og undersøgelser i placeboeffekten har også vist, at mange konventionelle behandlinger “virker” på grund af placeboeffekten og andre faktorer også naturligvis.

Hvordan virker placeboeffekten?
Ja juryen er stadig uenige om de mere præcise mekanismer, der gør placeboeffekten så virksom. Men det ser ud til, at meget kan handle om selve det rituelle ved at modtage en behandling. For det viser sig nemlig, at bare det at få en behandling er nok til at forårsage en positiv reaktion i mange tilfælde. Uanset, hvilken præcis psykologisk og fysiologisk mekanisme der ligger bag dette fænomen, viser undersøgelser, at hvis du tror, at du modtager en behandling, og du forventer at behandlingen vil virke, vil den netop ofte gøre det. Dette er blevet demonstreret mange gange bl.a. i en undersøgelse fra Scientific American, som fandt, at mennesker med smerter i ryggen, som tror eller forventer, at akupunktur kan være nyttigt faktisk får mere smertelindring fra det i forhold til dem, der ikke tror, at det vil hjælpe. Ifølge undersøgelsen er mennesker, der starter ud med meget lave forventninger til fx akupunktur, og dem der tror, at det sandsynligvis ikke vil hjælpe dem typisk dem, der rapportere færre fordele efterhånden som behandlingerne pågår. Der kan altså også være tale om det modsatte – altså en noceboeffekt, hvor man ikke tror på behandlingen, og derfor ikke oplever en effekt eller oplever en dårligere effekt. Placeboeffekter kan formentlig opstå ikke kun ud fra en bevidst tro på, at et stof virker, men også fra ubevidste sammenhænge mellem effekten og oplevelsen af at blive behandlet af en læge med hvid kittel eller andre man har tillid til som behandler. Sådanne ubevidste programmer kan måske styre kropslige processer, som vi i dag er mere eller mindre uvidende om, såsom immunforsvaret og frigivelse af hormoner. Forskere fra McGill University i Montreal opdagede fornylig, at der var en stigende tendens til flere placeboeffekter siden 1980’erne frem til 2013 i undersøgelser fra USA. Der blev altså rapporteret en stigende placeboeffekt, men ikke en stigning i responset på medicin, der var ægte og altså ikke placebo. Det burde jo, skulle man mene, betyde at der kunne spores en stigende effektivitet ved selve medicinen også, men der sås altså igen stigning her. Så fænomenet placebo er til stadighed en kilde til stor undren.

Hvad er det, vi ikke forstår?
Men i det væsentlige, anerkendes det, at den samlede reaktion på et lægemiddel består af to dele: placebo-effekten plus den faktiske biokemiske virkning af stoffet. Forskellen måles mellem placebo og stoffet som så fortæller noget om effektiviteten af den biokemiske del. I det mindste har det været den fremherskende teori ind til nu…..
For disse resultater viser, at dette ikke kan være helt korrekt, fordi mens placeboeffekten er steget, er oplevelsen af effekten ved farmaceutiske medikamenter ikke steget i samme grad, som det burde være sket, hvis formlen som nævnt ovenfor for: placeboeffekt plus faktisk biokemisk virkning = det samlede svar på effektiviteten af et medikament, var sand.

Det virker på dyr
Endnu mere bemærkelsesværdige er undersøgelser, der viser, at placeboeffekten også virker på dyr. Faktisk har forskere konstateret, at rotter oplever placebo-induceret smerte. For at demonstrere dette, blev rotter sprøjtet med morfin to gange, som forbereder eller adfærds regulerer dem til at forvente smertelindring i forbindelse med en indsprøjtning. Derefter, når morfinen blev byttet ud med saltvand, viste så mange som 40 procent af rotterne tegn på smertelindring, som hvis de havde fået morfin. Epileptiske hunde har også vist sig at reagere på placebo, faktisk oplever man et fald i anfalds frekvensen, når man giver dem” humbug smertelindring”! Forskning på mennesker, har også vist, at følelser og/eller forventninger kan påvirke den opfattede smerte intensitet. Positive forventninger og følelser har tendens til at minimere smerter, mens negative følelser som frygt og angst har tendens til at forværre det.

Kan vi helbrede os selv med overbevisningens kraft?
Forskere arbejder i øjeblikket med en hypotese om, at en pille hvad enten det er en placebo eller ej, aktiverer nogle neurale smerteveje i bl.a. hjernen og rygmarven, idet både PET og MRI skanninger har vist, at det smertelindrende respons var ledsaget af en reduktion af neural aktivitet i de smertebehandlende områder i hjernen og i rygmarven, selv hvis en person kun fik placebo medicin. Men andre ord kan man sige, at overbevisninger og forventninger aktiverer de samme smertestillende processer, som medicin gør. Ted Kaptchuk, professor ved Harvard Medical School har studeret fænomenet i årevis. Kaptchuk offentliggjorde fornylig en rapport, hvor han foreslog, at medicinen kunne forbedres blot ved at udnytte og drage fuld fordel af placeboeffekten. Han mener, at da placeboeffekten er forankret i neurobiologi, kunne det være en værdifuld form for behandling i sig selv. Han mener også, at det medicinske ritual overtrumfer vores bevidsthed, når vi får placebo behandling. Han lavede derfor et forsøg, hvor han gav sukkerpiller til 80 mennesker, der alle led af IBS- irritabel tyktarm. De, der fik placebobehandlingen, fik at vide, at det var ren placebo – det stod endda med store bogstaver på bøtten med medicin. Alligevel rapporterede de 59 % efter de 3 uger forsøget varede, at de havde oplevet en signifikant forbedring af deres symptomer. Af dem der ikke fik nogen behandling overhovedet, oplevede 35 % en forbedring. Af dem, der rent faktisk fik den medicinske behandling med Alosetron fik 51 % det bedre. Så med andre ord fik placebogruppen den største effekt af dem alle. Det, mener Kaptchuk, har meget at gøre med selve den medicinske setting. Måske blandes det hele sammen og trigger hjernen til at forvente at noget skal ske? Så måske er forventning og forestillingsevne altafgørende og placebo er bare det, der skal til for at aktivere helbredelsesprocesserne til at gå i gang?

Udnyttelse af placeboeffekten – fremtidens medicin
Hvis det er rigtigt, er det en dårlig nyhed for medicinalindustrien. Men det kan måske gøre det sikrere for patienterne, fordi de fleste farmaceutiske stoffer er behæftede med farlige bivirkninger. Hvorfor tage den chance, hvis vi i fremtiden kan tage en kalkpille, som er lige så effektiv? Samlet set viser undersøgelserne i placeboeffekten, i mange tilfælde, at helbredelsen kommer som respons på behandlingen – stort set enhver form for behandling, så længe det er givet på en sådan måde, at du føler, at du er ved at blive plejet og at dit problem er ved at blive behandlet. Det burde være meget tankevækkende for alle i sundhedssystemet og det er sandelig også tankevækkende for de alternative behandlere og værd at huske i samarbejdet med klienterne!
Det tyder nemlig på at læger, sygehuse ja alle behandlere potentielt kunne begynde at se bedre resultater blot ved at tage sig tid til at vise sig som en troværdig, handlekraftig og kompetent person, der er medfølende og kan indgyde håb om, at behandlingen vil virke. I det mindste kunne man ved at forbedre forholdet mellem patienten og lægen, behandleren/plejegiveren, formentlig gøre behandlingen mere effektiv og drage fordel af placeboeffektens evne til at fremkalde af følelse hos den syge af støtte, pleje og en tro på at han/hun kan og vil få det bedre.

Placeboeffekten er reel 
Der er ingen tvivl om at placeboeffekten er reel, og det er som sagt faktisk særdeles gode nyheder. Det afslører nemlig, at du kan få adgang til en kraftfuld strøm af helbredelseskraft inden i dig selv – en kraft, der kan udnyttes og opdyrkes gennem tro og positive forventninger. Efter min mening, burde accepten af placeboeffekten, og anerkendelsen af den iboende selvhelbredende kraft i sindet, være en topprioritet at afdække og undersøge nærmere inden for al sygdom- og sundhedspleje.

Af Marie Louise Theill  Cand.mag. Natiropat og Zoneterapeut
Kilder:

• https://ghsm.hms.harvard.edu/faculty-staff/ted-jack-kaptchuk

•http://www.medicalnewstoday.com/articles/296184.phphttps://www.scientificamerican.com/article/placebo-effect-grows-in-u-s-thwarting-development-of-painkillers/