Tarm mikrobiotaen er direkte forbundet med kroppens sundhed og trivsel, det ved vi nu. Det påvirker nemlig en hel række områder af kroppen, lige fra tarmen til hjernen. De gavnlige bakteriestammer, der udgør en del af vores mikrobiota, kalder vi probiotika. Det, som probiotika stammerne skal leve af – deres næring – kalder vi præbiotika.

Mikrobiomet er helt unikt hos hver af os som et fingeraftryk. Mikrobiomets unikke egenskaber er dog også stærkt forbundet med vores alder, vægt, kolesterolniveau og meget mere. Det betyder med andre ord, at en sund person har et mere unikt og også et mere alsidigt mikrobiome end et usundt menneske.

Forskere har for nyligt fundet ud af, at mikrobiomets unikke egenskaber stiger i takt med, at vi bliver ældre. Det gælder begge køn, men det er mere udtalt hos kvinder. Dette kan måske være med til at forklare, hvorfor kvinder lever længere end mænd? Da forskerne foretog en mere præcis analyse af mikrobiomerne, bemærkede de, at personer, der nærmer sig 85 år eller ældre, og som havde en stor mængde bakteroider og en lav tarmmikrobiom-unikhedsscore, havde reduceret overlevelse. Det viste en 4-års opfølgning. Derfor mener de, at jo sjældnere og mere unikke bakterier, der udgør vores tarm mikrobiota, når vi ældes, desto mere sandsynligt er det, at vi vil forblive sunde.

Hvad er synbiotika

Efterhånden som forskerne er blevet klar over, at der er mere end blot probiotika og præbiotika, er der opstået et nyt begreb – synbiotika. Forskerne Gibson og Roberfroid opfandt derfor udtrykket synbiotika i 1995. Det refererer til en kombination af probiotika og et præbiotika. I 2019 mødtes en gruppe forskere så i regi af International Scientific Association for Probiotics and Prebiotics (ISAPP) for at opdatere definitionen og anvendelserne af begrebet synbiotika.

Synbiotika beskrives som: En blanding af levende mikroorganismer og substrater, der selektivt udnyttes af værtsmikroorganismer, der giver værten en sundhedsmæssig gevinst. Synbiotika er synergistisk, forstået på den måde, at det både gør et probiotisk og præbiotisk arbejde som et team, der giver os en sundhedsmæssige fordele. Et eksempel på et synergistisk synbiotikum kan være en kombination af gavnlige bakterier, såsom Lactobacillus typer og deres foretrukne mad, fx laktose (sukkeret i mælkeprodukter), der understøtter vækst og fremmer alle de gavnlige medlemmer af tarmmikrobiotaen. Både de probiotiske bakterier og præbiotika arbejder altså sammen og giver en sundhedsmæssig gevinst.

Hvad kan synbiotika gøre for dig?

Synbiotikas sundhedsmæssige fordele er ikke kun begrænset til din tarmsundhed, da de kan målrettes til områder af din krop uden for tarmen – fx huden eller skeden. Oralt indtaget synbiotika har vist sig i menneskelige forsøg at kunne hjælpe på at forbedre bl.a. metabolisk syndrom, irritabel tarm, inflammatoriske tarmsygdomme, diarré og eksem. Det kan tages som kosttilskuds pulver, for at gøre det lettere at få spist.

 Synbiotika skal du have til daglig

Synbiotika er dog lettere at få ind i din dagligdag, end du måske forestiller dig. Det er velsmagende fødevarer og der er mange hurtige opskrifter, der kan give dig mulighed for at drage fordel af probiotika og præbiotika i ét (synbiotika). For eksempel vil en snack, der inkluderer et æble, lidt lagret ost og lidt mandler give dig lidt synbiotika.

Ideen er, at tilføjelse af præbiotika til et probiotisk supplement kan være med til at sikre, at de gode bakterier kommer godt ind i tarmen og at de bliver der og bliver til flere. Det hjælper så til gengæld dig med en bedre fordøjelse og mange andre sundhedsgevinster. Du kan købe et synbiotika produkt hos mig i pulverform, der gør det let at få spist hver dag.

Postbiotika – hva for noget?

Postbiotika er et helt fjerde begreb, som egentlig bare er et resultat af indtaget af præ- og probiotika – altså synbiotika. Postbiotika kan nemlig karakteriseres som: det fordøjelses bi produkt som dine gavnlige bakterier danner. Det bruges som en kommunikator imellem dine forskellige systemer i kroppen. Populært sagt er det dit mikrobiomes version af en SMS. Den nyeste forskning i postbiotika er slående, for det viser sig, at det har indflydelse på både dine hormoner, dit humør, appetit, hjernens funktion og udvikling.

Du får spist præbiotika i næsten alt, hvad der indeholder fibre. Probiotika finder du primært i fermenterede fødevarer, som kimchi, surkål, kombucha og lagrede oste.

Kilder:

Swanson KS, Gibson GR, Hutkins R, et al. The International Scientific Association for Probiotics and Prebiotics (ISAPP) consensus statement on the definition and scope of synbiotics. Nat Rev Gastroenterol Hepatol. 2020. doi: 10.1038/s41575-020-0344-2.

Wilmanski, T., Diener, C., Rappaport, N. et al. Gut microbiome pattern reflects healthy ageing and predicts survival in humans. Nat Metab 3, 274–286 (2021). doi.org/10.1038/s42255-021-00348-0

Gibson GR, Roberfroid MB. Dietary modulation of the human colonic microbiota: introducing the concept of prebiotics. J Nutr. 1995; 125(6):1401-12. doi: 10.1093/jn/125.6.1401.

Salminen S, Collado MC, Endo A, et al. The International Scientific Association of Probiotics and Prebiotics (ISAPP) consensus statement on the definition and scope of postbiotics. Nat Rev Gastroenterol Hepatol. 2021. doi: 10.1038/s41575-021-00440-6.