VitalZone – Dit sundhedsunivers

5 glasflasker med friskpresset juice

Om Naturopati / Biopati

Kroppens eget potentiale

En Naturopatisk/Biopatisk behandling har til formål at frigøre og styrke kroppens eget potentiale til at helbrede sig selv. For overhovedet at forstå, hvorfor vi bliver syge, inddrager naturopater århundreders naturlig viden og sund fornuft. Metoder, som faktisk bruges verden over til at skabe et sundere liv.

Ernærings status

Ofte tester naturopater klientens ernærings status, her hos mig gøres det ved hjælp af hårrod scannings- systemet Cell Wellbeing. Dette er et godt redskab til at afdække, hvilke ernæringsmæssige mangler, belastninger og udfordringer netop du har, og hvor du med fordel kan sætte ind for at få det godt igen. Denne metode er baseret på epigenetiske faktorer. Epigenetik er studiet af de påvirkninger du får hver dag i din kost, miljø, livsstil og din følelsesmæssige balance. Alt dette påvirker nemlig, hvordan dine gener udtrykker sig. Ny forskning har vist at vi i høj grad styrer vores gener selv og at vi ved at ændre på vores kost, miljø, livsstil og tanker mm. selv kan have stor indflydelse på at opnå den mest optimale gen-ekspression, som understøtter vores velvære.

Læs mere om forskningen i epigenetik i mit blogindlæg : Har du husket at elske dig selv i dag?

Se mere på videoen her: https://www.youtube.com/watch?v=-AvYYoXE7KQ

Helheds-terapi

Naturopati er ligesom zoneterapi en helhedsterapi, hvor hele den fysiske krop, psyken og din livssituation inddrages i behandlingen, den foregår som en samtale fulgt op af måling af fx energi, styrker og svagheder. Der laves altid en individuel behandlingsplan som passer til den enkelte. Ud over at inddrage homøopatiske produkter fokuseres der også i et behandlingsforløb på kosten, vitaminerne og urternes rolle i helbredelsen. Der kan desuden inddrages homøopati, zoneterapi, akupressur mm. Og der kan efter behov testes for om der er mangeltilstande og intolerancer.

Der er mange forskellige opfattelser af, hvad det vil sige at være sund og rask, dårlig tilpas, sløj eller syg. I naturopatien anskues menneskets helbredstilstand som en naturlig konsekvens af livsførelse, fysisk og psykisk tilstand og miljø. Den mad, vi spiser, skal omsættes til energi, så hjernen og kroppen kan fungere. Brændstoffet kommer fra makronæringsstofferne: kulhydrat, fedt og protein, men vi har også brug for vitaminer, mineraler og andre mikronæringsstoffer, så energien kan omsættes til opbygning og fornyelse af cellerne og til at beskytte organismen. Vi udsættes hele tiden for forskellige ydre og indre påvirkninger, og i vores organisme foregår der uophørligt tusindvis af biokemiske processer, som regulerer disse påvirkninger.

Den indre biokemiske homøostase eller balance, er en forudsætning for sundhed. Kroppen befinder sig dog aldrig i en statisk ligevægtstilstand, og den regulerer derfor hele tiden de ydre og indre forstyrrende påvirkninger. På denne måde genoprettes balancen, og normalt er det ikke noget, som vi mærker. De mange forstyrrende påvirkninger, som vi udsættes for, kaldes belastende faktorer og kan være både være fysiske og psykiske. Naturopatien arbejder med at hjælpe kroppen tilbage til ligevægt, harmoni og balance, hvis der er behov for hjælp udefra.

Biopat-titlen er dansk, mens man i udlandet kalder det Naturopat. Og det er en beskyttet titel, når der er tilføjet IBM efter titlen – det står for “I Biologisk Medicin”.

Del gerne denne blog