VitalZone – Dit sundhedsunivers

Lektinfri & Glutenfri opskrifter

Masser af lektinfri opskrifter der gavner din almene sundhed



Lektiner

De fleste af os har hørt om gluten. Det er et protein som findes i bl.a. hvede og som kan skabe inflammation i kroppen. Salget af glutenfri produkter er stigende og stadig flere mennesker forsøger at få det bedre ved at undgå gluten. Lægerne kan ikke måle det ubehag folk føler ved at spise det og ideerne er mange om, hvordan vi skal undgå det og hvorfor. Men hvad hvis der er noget helt grundlæggende vi ikke har forstået ved hele denne gluten-problematik?

Her på siden og i min nye bog ”Lektinfri” kan du læse om hvorfor der er meget mere til hele denne glutenproblematik end vi hidtil har gået og troet. Det viser sig nemlig at gluten formentlig bare er ét af mange varianter af inflammationsskabende plante-proteinmolekyler kaldet lektin.

Lektiner er plantens forsvarsstoffer. Planterne laver formentlig lektinerne for at beskytte sig og genere dem, der kunne finde på at spise dem, fx dyr og mennesker. Lektinerne angriber nemlig fordøjelseskanalen, når de indtages, men også led, nerver, hjerne og immunforsvar kan blive påvirket af lektiner. Lektiner findes i det meste korn, i ærte- og natskyggefamiliens planter såsom kartofler, tomater, peberfrugter, auberginer, gojibær og chili. Som du kan se, er der lektiner i mange af de planter, vi betragter som sunde, og som vi typisk spiser mange af. De fleste lektiner kan dog uskadeliggøres ved trykkogning.

Problemet med lektiner er netop, at de er i mange af de produkter, vi spiser i store mængder til daglig, men med bevidste ændringer i vores kost- og tilberedelsesvaner kan vi styre udenom de mest problematiske, og på den måde give kroppen ro til at hele, få vægten til at stabilisere sig og få energien tilbage igen[1].

Hvad er lektiner ?

Lektiner er kulhydratbindende proteiner, der findes i alle levende organismer. De beskytter planter og hjælper dem med at kommunikere med deres miljø.

De findes i enhver levende organisme, inklusive vira, bakterier og de fleste fødevarer i en eller anden grad, men de fleste af dem er ufarlige. Forskere har studeret lektiner siden 1884.

Nogle forskere mener, at lektiner er en del af planternes beskyttelsesmekanismer.

Planter bruger bl.a. lektiner til at kommunikere med deres miljø, til celleorganisation og som reserveproteiner.

Lektiner kan modstå varme og overleve fordøjelsen hos både rotter og mennesker. De kan let transporteres gennem tarmvæggen ind i blodet. Lektiner kan forstyrre tarmmikrobiomet og fodre skadelige bakterier forbundet med risiko for sygdomme.

Lektiner kan binde sig til og beskadige tarmslimhinden, forårsage utæt tarm og forstyrre optagelsen af næringsstoffer.

I blodet kan lektiner stimulere immunsystemet og ændre hormonfunktioner eller blive deponeret i blod og lymfe. Absorberet i blodbanen kan lektiner overstimulere dit immunrespons, øge din følsomhed over for andre fødevarer og forværre allergier og histaminintolerance.

En diæt, hvor du i 8 uger undgår lektiner, hjælper dig med at finde de fødevarer, du reagerer særligt på, og afsløre dem, du kan spise uden at blive inflammeret. Det kan du læse mere om i min bog: Lektinfri, som du kan købe her.

I grove træk drejer det sig om . . .

  • At stoppe i otte uger med at spise de fødevarer, der indeholder problematiske lektiner, og kun spise de fødevarer, der ikke indeholder lektiner, eller i hvert fald kun indeholder de mere harmløse af slagsen.
  • At minimere lektinerne ved at tage skrald, kerner og hinder af.
  • Droppe de hårde skaldele som fx klid og brune ris. Den hårde skal er nemlig designet til at skabe irritation.
  • At spise frugt og grønt, der er økologiske og i sæson – de har færre lektiner.
  • At genindføre nogle lektiner i begrænsede mængder, når du er klar til det.

Jeg har to nyheder til dig en god og en dårlig. Den dårlige får du lige først for faktisk så er der lektiner i mange sunde fødevarer, men den gode nyhed er, at du kan undgå dem med lidt viden og via nye vaner kan du stadig spise de sunde ting. Og det er heldigvis ikke alle lektiner, der er lige problematiske. Hvis du tilmelder dig mit nyhedsbrev her, får du en liste med alle de fødevarer, du skal undgå og alle dem du roligt kan spise!

Min viden er baseret på kirurg og hjertelæge Dr. Steven Gundry. Han har i sin kliniske praksis med stor succes behandlet tusinder af patienter med denne lektinfri måde at spise på. Så hans program er klinisk og empirisk testet, dog er der endnu ikke udført store evidensbaserede studier af lektinerne. Dem, der særligt har haft glæde af den lektinfri metode, er mennesker der lider af: leaky gut/utæt tarm, autoimmune tilstande, overvægtige og folk med hudsygdomme samt neurodegenerative lidelser. Metoden er en diæt uden lektiner i 8 uger, herefter indføres de en fødevare gruppe ad gangen. Tåles den, kan man spise den igen. Føler man det generer, går man fortsat uden om den. Heldigvis er der mange sunde og lækre ting, man kan erstatte med. Så du kommer hverken til at mangle smags- eller næringsstoffer med denne metode.

Så kort sagt – velkommen til en grøn, jordnær, lektinfri mikrobe-evolution i din krop og i dit køkken!

 

[1] https://poisonousplants.ansci.cornell.edu/toxicagents/lectins.html