VitalZone – Dit sundhedsunivers

Romkugler med sorte bønner


Ingredienser
  • 13. april 2026

Ca. til 4-6 pers. som tilbehør

Ingredienser:

1 karton/dåse sorte bønner – drænede (de er trykkogte fra fabrikkens side)

15 dadler uden sten

3 spsk kakaopulver

2 spsk kokosolie

3 spsk revet kokosmel

2 spsk ægte rom evt. også 1 tsk romessens (kan undlades)

20-30 g mandelmel

100 g marcipan revet

1/2 tsk salt

Ekstra 5-6 spsk kokosmel til at rulle i

 

Sådan gør du . . .

Dræn vandet fra bønnerne og skyl dem i en si. Riv marcipanen på et groft rivejern eller findel det med fingrene. Hak så dadlerne groft og bland derpå alt i en blender eller mini hakker og rør det hele godt sammen. Tag massen ud på bordet og form romkugler, som du ruller i kokosmelet. Du kan evt sætte massen på køl et par timer forinden, hvis du vil gøre det lettere at forme kuglerne.
Når du har rullet kuglerne godt i kokos, sættes de på køl eller fryses ned til de skal serveres. De tør op på en times tid.
Romkuglerne skal serveres kolde og kan holde sig i 4-5 dage på køl, men kan som sagt sagtens fryses også.

Disse romkugler er glutenfri, men ikke helt uden lektiner

At lave disse romkugler kræver kun få ingredienser, som du hurtigt kan finde i de fleste supermarkeder eller i helsekosten. Denne opskrift er et godt alternativ til dem, der går uden om bagerens glutenfyldte romkugler. Men idet de er lavet på bønner, er de ikke helt lektinfri, så spis dem derfor kun i fase 3. Hvis du spiser lektinfrit, kan du prøve i fase 3 at spise lidt bønner fra karton eller dåse, da de er trykkogte fra fabrikken side. Men ellers vent med bønner, da de kan give en del luft i maven, især hvis de ikke er trykkogte først. Som altid – prøv dig frem og mærk efter, hvad din mave fortæller dig.