Ca. til 4 pers. som tilbehør
Ingredienser:
2 auberginer
2 røde peberfrugter
1 rødløg
2 fed hvidløg
50 g valnødder evt. lidt mere til pynt
1 håndfuld persille
4 spsk olivenolie
saft fra 1/2 citron
ca. 2-3 spsk garantæblekerner
salt og peber efter smag
Dressing:
2-4 spsk olivenolie
2 forårsløg eller 1 porre – kun den hvide og mest lysegrønne del
1-2 spsk hindbæreddike eller balsamico
salt og peber efter smag
Sådan gør du . . .
Start med at lave aubergine mosen. Bag 2 hele auberginer i ovnen ved 225 grader luftovn i ca. 30 minutter. Prik den lidt med en gaffel inden du putter dem ind på bagepladen. De skal være lidt bløde, når du stikker dem med en gaffel og så ved du, at de er færdigbagte. Bag så valnødderne i ca. 10 minutter til de er varme og dufter lidt. Hold øje med dem.
Fortsæt med at fjerne skindet fra auberginerne og fjern de kerner du kan. Hak dem fint og lad dem dryppe af i en si. Skræl derpå peberfrugterne og hak dem i små tern. Hak rødløget fint og pres hvidløgene. Hak valnødderne groft og gem evt. lidt til toppen inden servering. Hak persille fint, men gem en smule hele blade til servering. Rør så det hele sammen med olivenolie og smag til med citronsaft, salt og peber og drys til sidst granatæblekernerne over.
Lav dressingen ved at hakke forårsløg eller porre fint og bland dem med olien og eddiken/balsamicoen og lidt frisk persille og resterne af valnødderne. Fordel det hele over retten inden servering.