VitalZone – Dit sundhedsunivers

Bananbrød


– Ingredienser
  • 1. oktober 2026

Ca. til 6 pers.

Ingredienser:

100 g hirsemel

50 g mandelmel

30 g kokossukker

1/2 dl olivenolie

1/2 dl mandel- eller kokosmælk

2-3 modne bananer ca. 300-350 g

1 tsk bagepulver

1/2 tsk natron

et nip havsalt

1 tsk ingefær

1 tsk kanel

1 tsk kardemomme

1 tsk vanilje

1 tsk æblecidereddike

ca. 100 g valnødder eller pekannødder – hakkede

(evt. et æg men dette kan sagtens udelades)

 

 

Sådan gør du . . .

Mos bananerne i en skål med en gaffel og pisk dem derefter godt med en elpisker, så de bliver luftige. Hvis du vælger at putte et æg i brødet pisker du også ægget med.
Tilføj derefter alle de andre ingredienser, men gem halvdelen af de hakkede nødder til drys. Sørg for at den luft, du har pisket ind i dejen bevares så godt som muligt – vend derfor alle ingredienserne forsigtigt rundt, så dejen ikke røres flad men bevarer sin luftighed.
Kom derpå dejen i en brød- eller sandkageform ca. 10 x 20 cm i størrelse, så brødet ikke bliver for fladt. drys så de sidste hakkede nødder ud over og bag brødet i ca. 40-45 minutter ved 175 grader luftovn.

Dette brød er SÅ lækkert

Og det kan laves i en helt vegansk version uden ægget og det smager og fungerer stadig fint, hvis du får pisket bananerne godt luftige og vender ingredienserne i. Den lidt nemmere version er med et æg, men mange, som har problemer med fordøjelsen, har det svært med æg derfor bestræber jeg mig på at lave så mange opskrifter som muligt uden.