Ca. 10- 12 stk.
Ingredienser – næsten de samme som til pekan-brownie:
3 dl mandelmel
1 dl kakaopulver
2 spsk kokosfibermel
1 tsk bagepulver
150 g bagt sødekartoffel ca. (bag den evt dagen før og opbevar på køl)
1 spsk loppefrøskaller samt 6 spsk vand
2,5 dl kokosfløde/kokosmælk
6 spsk mandelsmør
100 g kokossukker
100 g hakket chokolade med over 70 % i kakaoindhold
1 tsk vanilje
1 nip salt
3 spsk ægte rom
1 spsk romessens
2 spsk økologisk abrikosmarmelade eller hindbærmarmelade ( sørg for at den er naturligt sødet og ikke fyldt med sukker)
100 g mandelmel
200 g ren marcipan
+
100 g ekstra chokolade til at dyppe træstammerne i til sidst
Sådan gør du . . .
Bland alle de tørre ingredienser i en skål, dog ikke den ene portion af chokoladen. Mix det hele rundt.
Hak chokolade groft og tilsæt det sammen med sødekartoflen som du fjerne skrællen på og moser inden den kommes i dejen også. Put derpå alle de resterende våde ingredienser i, men gem de ekstra 100 g chokolade til kagerne er færdige. Hæld dejen i et smurt fad og bag kagen ved 180 grader luftovn i ca. 55 minutter. Når kagen er nybagt, tager du halvdelen fra og lægger i en bageskål. På resten af brownien lægger du evt. lidt af den gemte chokolade på og lader den smelte ud over kagen.
Brownien-delen kan du sætte på køl, imens du laver træstammerne af den del du tog fra. Kagedejen fra den halvdel du tog fra brownien blandes nu med marmeladen, rommen og romessens samt 100 g. mandelmel. Dejen sættes på køl og er klæg lige, når den er blandet, men den sætter sig fint efter 1 time på køl. Når den er kølet ned ruller du den til 2 pølser af ca. 5 cm i diameter og ruller marcipanen helt tyndt ud – max. 0,5 cm i tykkelse. Pak/rul dejpølserne ind i marcipanen og skær stykker af i ca. 6-7 cm’s længde, så du får mange små træstammer. Dyp derpå hver ende i resten af den gemte chokolade, som du smelter over vandbad. Opbevar kagerne på køl indtil servering. De holder sig fint flere dage i køleskab.