Ca. til 4-6 pers.
Kun 4 ingredienser:
150 g mandelflager
100 g marcipan
1 banan ca. 80 g
100 g mørk chokolade 70% eller derover
Sådan gør du . . .
Start med at mose bananen i en skål. Den skal være helt smattet. Riv derpå marcipanen på et groft rivejern. Bland så bananen og marcipanen med mandelflagerne og rør det godt sammen.
Form nu blandingen til små halvflade toppe med en ske og sæt dem forsigtigt på en bageplade med bagepapir.
Bag toppene i ca. 15 minutter ved 175 grader luftovn. Hold godt øje med at de ikke får for meget. Når de er kølet af, vendes bunden i lidt chokolade, som du smelter over et vandbad. Når chokoladen er størknet, er de klar til spisning. Og du kan spise dem med lidt god samvittighed, da de ikke har noget tilsat sukker. Og så er de veganske tilmed.