2 brød ca. til 4-6 pers. som tilbehør
9 dl vand
1 dl surdej
20 g loppefrøskaller
3 tsk salt
1/2 dl olivenolie
1 spsk arrowroot pulver eller tapioka
100 g teffmel
100 g sorghummel
160 g hirsemel
100 g sesamfrø
170 g hørfrø
100 g valnødmel
75 g hampemel
30 g hampefrø
1 spsk æblecidereddike
2 spsk carob pulver
20 g hampefrø + 3 spsk sesamfrø evt. både sorte og hvide til drys
Sådan gør du . . .
Bland først de våde ingredienser i en skål og tilsæt derpå de tørre ( loppefrøskallerne til allersidst) og rør til dejen er fast og gummiagtig ca. 15 minutter i røremaskine.
Lad derpå dejen hæve i 8 timer på køkkenbordet. Del den i 2 lige store stykker og put dejen i to smurte rugbrødsforme og drys med sesam og hampefrø. Husk at ovnen skal være helt varm når du sætter brødene ind. Bag dem i ca. 1 time og 20 minutter ved 200 grader luftovn.
Hvis synes brødet bliver for mørkt, kan du skrue ovnen ned til 190 grader luftovn efter den første halve time og bage brødet i ca. 10 minutter ekstra. Hamp er en meget sund og lektinfri mel- og korntype, som giver en dejlig smag og meget næring, fordi det rummer alle 9 essentielle aminosyrer og et højt proteinindhold.