VitalZone – Dit sundhedsunivers

Shepherd’s pie


Ingredienser
  • 5. november 2025

Ca. til 4 pers. som tilbehør

Ingredienser:

4-6 spsk olivenolie
3 løg
2 gulerødder
2 selleristænger
1 fennikel
4 fed hvidløg
2 tsk paprika
2 spsk kokosaminos
1 spsk balsamico
1 kvist frisk timian
salt og peber efter smag
2 spsk arrowroot

Blomkålsmos:

1 helt blomkål
100 g revet fåre- eller gedeost
1 tsk revet muskatnød
1 spsk olivenolie
salt og peber efter smag
Gem lidt af kogevandet fra kogning af blomkålen!

 

Sådan gør du . . .

Start med at skære grøntsagerne i små tern/stykker. I en stor gryde med lidt olivenolie i bunden kommer du derpå de hakkede grøntsager, presset hvidløg, paprika, kokosaminos, balsamico, salt og peber. Rist det hele ved mellem høj varme, til det bliver blødt. Jævn det derpå med arrowroot pulveret og lad sovsen stå lidt, imens du laver blomkålsmosen.
Blomkålen, uden blade, kommes en gryde med vand ca. halvt oppe af grydens kant og koges til den er mør. I en mellemstor skål kommer så du blomkålen, når den har kogt ca. 5-10 minutter. Tilsæt derpå alle krydderier, lidt olivenolie og mos det hele sammen fx med en stavblender i et par minutter og tilsæt evt lidt af kogevandet, så mosen får konsistens som klassisk kartoffelmos.
Grøntsagssovsen hældes så i et stort fad med blomkålsmosen smurt ud over toppen. Når du har smurt blomkålsmosen ud over grøntsagssovsen, drysser du med den revne ost og de friske timian kviste. Bag fadet i ovnen i ca. 45 minutter ved 200 grader luftovn. Server som hovedret eller som tilbehør til fx oksekød.

Vegetarisk Shepherd’s Pie”

At lave denne vegetariske udgave af Shepherd’s Pie er lækkert, især hvis du er vegetar, idet den har god fylde i smagen. Denne opskrift er dog ikke kun et godt alternativ for vegetarerne, for også for de kødspisende er den et sundt valg særligt, hvis du passer på vægten, klimaet eller bare vil sætte mængden af kød ned uden at gå på kompromis med smagen. Sovsen kan dog evt tilsættes 400 g brunet, hakket oksekød, hvis du vil lave den med kød. Kødet steges først i en gryde for sig med salt, peber og olivenolie, til det er gennemstegt og tilsættes derpå grøntsagssovsen. Perfekt ret til de køligere dage, idet den er fyldt med varmende krydderier og har en god tyngde og umami smag også i den kødfri version.