Ca. til 6 pers.
Ingredienser:
200 g revet marcipan
1 moset banan
1 spsk kokosolie
150 g mandelmel
1 tsk vanilje
4-5 madæbler
2 spsk kokossukker
2 spsk kanel
1 tsk vanilje
Sådan gør du . . .
Mos bananen i en skål til den er helt smattet. Riv marcipanen på den grove side af et rivejern og bland det i skålen med bananen og kokosolien. Tilsæt så mandelmelet og vaniljen og bland det hele med hænderne til dejen er en sammenhængende klump. Sæt den evt. ½ time på køl. Smør en tærteform eller beklæd den med bagepapir og mas dejen ud i formen.
Skræl æblerne og skær dem i ca. 1/2 cm tykke stykker. Fordel stykerne over hele tærtebunden og drys med vanilje, kanel og kokossukker.
Bag tærten i luftovn ved 170 grader i ca. 30-35 minutter. Den skal blive brun over det hele. Smager skønt mens den er lun.