Mennesker har eksisteret i årtusinder uden at bruge fluor, så er der mon bedre og mere effektive muligheder end fortsat at give ukontrollerede niveauer af dette kemiske stof både til voksne men især også børn?

Det korte svar er overraskende simpelt – ja! Reducer indtaget af raffineret sukker og hurtige kulhydratrige og giv et tilskud af D3 vitamin samt K2 vitamin. Og brug Xylitol som erstatning for fluor.

Tandsmerter og huller i tænderne har været en menneskelig sygdom i millioner af år. Fossiler fra Australopithecus arten afslører nogle af de tidligste tandkariestilfælde fra 1,1 millioner til 4,4 millioner år siden. Der er dog to typiske faktorer, der bidrager til stigninger i tandcaries i dag, og det ser ud til at være forbruget af fødevarer, der indeholder kulhydrater fx sukker, korn, ris og ultraprocesseret/fabriksfremstillet mad.

Caries (huller i tænderne) og tandkødssygdomme er de to mest udbredte orale sundhedsmæssige forhold, der påvirker millioner over hele verden. Virkningen af disse sygdomme strækker sig dog ud over oral sundhed, de har dybe konsekvenser for det samlede sundhedsbillede, livskvalitet og normal funktion af mange andre dele af kroppen, herunder hjertet og knoglerne. Munden, især krydsfeltet mellem tand og tandkød, er en almindelig indgangsportal for en række sygdoms skabere/patogener, hovedsageligt bakterier og svampe. Vores mund koloniseres typisk af 200 til 300 primært gavnlige bakteriearter, men kun et begrænset antal af disse arter må betegnes som skadelige og deltager i skabelsen af huller i tænderne.

Det orale immunsystem er faktisk et komplekst netværk af forsvarsmekanismer, der arbejder sammen for at beskytte det orale hulrum mod patogener og opretholde mundens sundhed. En af hovedrolleindehaverne spilles af slimhinderne i det orale immunsystem. Og det er en vigtig komponent i kroppens første forsvar mod patogener og andre uønskede stoffer. De spiller en afgørende rolle i beskyttelsen af det orale hulrum, herunder tænder, tandkød, tunge og læber, mod infektion og betændelse.

Det orale immunsystem har nogle hovedkomponenter. Medfødt immunitet: De orale epitel- og immunceller (fx. Makrofager og dendritiske celler) genkender og reagerer på patogener gennem mønstergenkendelsesreceptorer (kaldet PRR’er og Toll-lignende receptorer TLR’er). Adaptiv eller tillært immunitet: T-celler og B-celler genkender og reagerer på specifikke orale antigener, hvilket fører til produktion af cytokiner og antistoffer. Cytokinnetværk: Det orale immunsystem er afhængig af komplekse processer for at koordinere immunresponset. Spyttet i munden indeholder desuden antimikrobielle faktorer, såsom lysozym, lactoferrin og histatin, som hjælper med at neutralisere patogener og opretholde mundens sundhed.

Vores krop er klogt indrettet, men vi giver den ofte ikke særligt gode betingelser for at gøre er ordentligt arbejde, når det kommer til at holde os sunde. Det skyldes især kost og livsstilsvalg samt mangel på viden om, hvordan vi kan optimere vores sundhed, allerede inden vi putter noget i munden.

 

Gluten, havre, fytinsyre og mineralmangel – de skjulte trusler

Den moderne kost i dag er desværre meget præget af indtaget af raffineret hvedemel og andre kornprodukter. De udgør betydelige risici for tændernes sundhed — langt ud over den forenklede opfattelse af, at sukker alene forårsager huller. Kornprodukter bidrager til både caries og tandkødsbetændelse og systemisk inflammation gennem flere mekanismer, herunder risiko for mangel på næringsstoffer, mikrobiel ubalance og eksponering for kemiske tilsætningsstoffer.

Raffineret hvedemel mangler fx de essentielle næringsstoffer, som mistes under forarbejdningen, hvilket efterlader et produkt blottet for de vitaminer og mineraler, der er nødvendige for tandremineralisering. Forbruget af gluten — et proteinkompleks, der primært findes i hvede, rug og byg —er blevet knyttet til en kaskade af tandpatologier, der spænder fra emaljefejl til kronisk tandkødssygdom. Langt fra at være et isoleret fordøjelsesproblem manifesterer glutenoverfølsomhed sig i munden gennem næringsstofmangler, immunmedieret betændelse og mikrobiome forstyrrelse. Gliadin (en glutenkomponent) øger tarmpermeabiliteten og skaber risiko for utæt tarm (“leaky tarmen”), hvilket tillader endotoksiner som Lipopolysaccharider (LPS) at cirkulere systemisk i hele kroppen, og tømmer den  for mineraler og d-vitamin, der er vigtige for tand remineralisering. D-vitaminmangel ses ofte hos cøliakipatienter (glutenallergikere), og det kan kompromittere calciummetabolismen og øger modtageligheden for huller og tandkøds sygdomme.

 

Kliniske beviser, tænder og glutenallergi

Emalje Hypoplasi: Op til 30% af cøliaki-patienter udviser symmetriske emaljefejl i blivende tænder. Hos børn er det et tegn på, at der er sket en skadelig eksponering for gluten under tandudviklingen. Så hvis dit barn lider af emaljeproblemer – tjek for glutenallergi!

Osteopeni / Osteoporose: Radiografier viser reduceret knogletæthed hos ubehandlede cøliakipatienter, der korrelerer med højere hastigheder af tandtab og kæbenedbrydning samt immunmedieret emalje-erosion.

Glutenpeptider krydsreagerer med transglutaminase enzymer i orale væv og provokerer et immunangreb, der skader ameloblast celler. Dette forklarer fænomenet, hvor emaljen i alle fire tandkvadranter bliver gennemsigtig. Gluten/gliadin-fragmenter binder sig til orale slimceller og stimulerer proinflammatoriske cytokiner. Glutenmetabolitter ændrer desuden det orale mikrobiome og favoriserer syreproducerende bakterier som fx Streptococcus mutans, mens det undertrykker fordelagtige arter som Lactobacillus.

Hvedekim agglutinin (WGA), er den værste form for gluten, idet det forværrer yderligere dysbiose ved at fremme af biofilmformation: WGA binder sig til spyt glycoproteiner og skaber klæbrige plamager, der har hul fremmende bakterier. Gluten reducerer desuden forsvarsfremmende stoffer fx IgA-antistoffer i spyt, hvilket svækker den medfødte immunitet mod orale patogener.

Selv uden en klar diagnose på cøliaki kan glutenoverfølsomhed indikeres med glutenindtagelse oralt gennem mundsår, hyppige sår i mundvigen på grund af slimhinde immunaktivering. Samt brændende mundsyndrom – en neuropatisk smerte knyttet til gluteninduceret vitamin B12-mangel og trigeminal nervebetændelse.

Diagnostiske ledetråde, som tandlæger bør lægge mærke til og rapportere, er fx uforklarlige emaljefejl eller tilstanden med ”geografisk tunge”, hvor tungen ligner et landkort, ofte går forud for en cøliaki-diagnose. Ofte kobles disse tilstande slet ikke med cøliaki/glutenallergi.

 

Gluteninduceret næringsstofmangel og tanddemineralisering

Gluten udløser en autoimmun respons ved tilstande som cøliaki, hvor der opstår skader på tarmens mikro villi, de små fimretråde der skal optage næringsstoffer. Og det forringer absorptionen af kritiske mineraler som calcium, magnesium og D-vitamin — alt sammen vigtigt for emalje og dentindannelse.

Hvedemelets glutenproteiner udløser inflammatoriske reaktioner, der også rammer tandkødet og mundens slimhinde. Gliadinet i gluten, øger tarmpermeabiliteten og øger risikoen for utæt tarm (“leaky gut”), hvilket gør det muligt for bakterielle endotoksiner som Lipopolysaccharider (LPS) at cirkulere systemisk i hele kroppen og dermed også forværre tandkødsbetændelse. Cøliaki Patienter udviser højere forekomst af emaljemangel og huller på grund af mangelfuldt optag af især calcium og D-vitamin. Glutenmetabolisme af orale bakterier (f.eks. Streptococcus mutans) producerer desuden patogene biofilm, som er syreholdige biprodukter, der eroderer emaljen over tid.

 

Havre udgør også et problem

Havre indeholder fytinsyre, et anti-næringsstof, der kaldes sådan, fordi det binder sig til essentielle mineraler som calcium, fosfor og magnesium — disse er essentielle for tandemalje remineralisering. Fytinsyre hæmmer absorptionen af disse mineraler i tarmen, hvilket reducerer deres tilgængelighed til reparation af tandemaljen og tændernes dentin. Forbruget af havre, selvom det ofte fremhæves som et sundt fuldkorn, rummer faktisk flere underanerkendte risici for tandsundheden. Det hænger mest sammen med havres fytinsyreindhold, men også med dets høje glykæmiske index, der giver det potentiale til at forstyrre mundens mikrobiom balance og interaktioner med mineralabsorption — alt sammen ting, som alle bidrager til forhold, der favoriserer caries.

 

Problemet med fluor

Fluor er fortsat DET foretrukne middel blandt tandlæger til at forbygge huller og holde munden sund. Men der er flere problemer med det kemiske stof fluor. Den samlede dosis af fluor er ret ukontrolleret og vi skal have et meget lavt niveau på daglig basis. Mineralet er til stede i forskellige ting, som vi indtager inklusive tandpasta. Og mennesker (inklusive børn som skal have meget mindre end voksne) optager variable mængder af tandpasta også selvom det spyttes ud. Disse nye fund viser, at det terapeutiske vindue for fluor dosering er meget smallere end tidligere antaget. Der er nogle centrale principper for farmakologi og toksikologi der er vigtige at forstå her – for det første er alle stoffer inklusiv generelt sunde kosttilskud, ja sågar vand giftigt/skadeligt, hvis det indtages i en forkert dosis. For det andet er der ingen langtidsundersøgelser med mennesker, og fordi kumulative virkninger muligvis ikke afsløres i analyser af brug af fluor af kortere varighed, er det ikke sikkert at fluor er gavnligt at bruge hver dag hele livet i de mængder, vi får det i dag. Nøglen er med andre ord at forstå dosis i henhold til det terapeutiske niveau og kontrollere eksponeringen, så toksiske niveauer undgås, samtidig med at det opretholder terapeutiske gavnlige niveauer.

Fluorid kan ændre på calciumbalancen og påvirke aktiviteten af cellerne, der opbygger og nedbryder knogler, det kan svække knoglesundheden over tid. Undersøgelser, der ser på samfund med kronisk fluoreksponering, har dokumenteret forhøjede forekomster af hofte- og håndledsfrakturer.

Fluor kan i for høje mængder desuden skabe:

• Langvarigt fluorindtag er forbundet med endokrin forstyrrelse af skjoldbruskkirtlen, nedsat glukosekontrol og skift i insulinfølsomhed, hvilket øger risikoen for diabetes. Forskning peger også på fluors indflydelse på pinealkirtlen, hvor det kan reducere melatoninproduktionen og forstyrre naturlige søvnrytmer.
• Muskeltab — En undersøgelse fra 2022 fandt, at for høj fluoreksponering udløser sammenbrud af essentielle muskelproteiner, hvilket førte til krympende muskelfibre og stigende svaghed.
• IQ-tab hos børn — En metaanalyse fra 2023, der involverede 12.263 børn fra syv lande, fandt en gennemsnitlig IQ-reduktion på 5,6 point i grupper med højere fluoreksponering. Faldet fulgte et dosisresponsmønster, hvilket betyder, at IQ-faldet blev mere markant, når fluorniveauerne steg.

 

Xylitol kan erstatte fluor

Xylitol er en naturligt forekommende sukkeralkohol, der stammer fra bl.a. birketræer. Det kendes også som Birkesød og kan være gavnligt for blodsukkeret. Det har dog endnu ikke fået en bred anerkendelse for sine tandsundhedsmæssige fordele og det er ærgerligt, for især dets evne til at hæmme caries forårsagerende bakterier såsom Streptoccus mutans og dets evne til at genopbygge emaljen er interessant. Der er efterhånden opstået en del bekymringer over fluors skadelige effekter bl.a. vedrørende den potentielle indvirkning på vores gavnlige orale mikrobiom. Den flora vi har i munden, spiller nemlig kritiske roller for både immunforsvaret, pH-regulering og produktion af nitrogenoxid. Xylitol ser ud til trods det lidt kunstige navn at være langt mere naturligt end fluor og netop ikke skade de gavnlige bakterier og pH i munden. Dets effekt er rettet mod patogener som fx caries bakterier.

Xylitol har nemlig en evne til at forstyrre den patogene/sygdomsfremkaldende biofilm, der samler sig på tænderne. Xylitol har desuden en antibakteriel virkning ved at forstyrre de metaboliske veje som syreproducerende bakterier som S. mutans og Lactobacillus-arter bruger. Disse bakterier kan nemlig ikke metabolisere xylitol effektivt, og det fører til energiudtømning og reduceret biofilmdannelse. I modsætning til konventionelle sukkerarter fermenteres xylitol ikke til emalje-erodingsyre, hvilket burde gøre det til et foretrukket alternativ til forebyggelse af caries. Det findes i enkelte tandpastaer her hjemme fx en fra Biorepair (husk at købe den der er uden fluor).

I modsætning til bredspektrede antiseptikske midler som chlorhexidin (som skader både dårlige og gavnlige mikrober) udviser xylitol selektiv hæmning af de sygdomsfremkaldende. Undersøgelser bekræfter, at det ikke væsentligt ændrer bakterie populationer af nitrat reducerende bakterier (f.eks. Neisseria, Rothia), som er afgørende for oral pH-balance og hjerte-kar-sundhed via nitrogenoxidsyntesen.

 

Understøttende gavnlige effekter

Xylitol forbedrer desuden væksten af bifidobacterie arter i tarmen. Xylitol giver ingen skade på probiotika, altså de gavnlige bakterier, som v i skal have både i mund og tarmsystemet som helhed. Forsøg, der bruger xylitol sammen med Lactobacillus reuteri probiotika, viser ingen bivirkninger på bakteriel levedygtighed på disse gavnlige stammer. De vigtigste stammer at holde nede er: Streptococcus mutans og svampen Candida albicans. Disse to arter samarbejder med hinanden for at danne biofilm, der skaber et for dem beskyttet mikromiljø, der dækker tænder og tandkød. Du kan tænke på dette som en paraply, der beskytter disse to mod overfald fra dit orale immunsystem. Biofilm gør det muligt for disse to arter at manipulere det beskyttede rum til at understøtte deres egne behov – på bekostning af dine tænder og tandkød. Alt dette bliver desuden meget værre ved en kost fyldt med raffineret sukker og hurtige kulhydrater, som Streptococcus og Candida lever af.  Også derfor bør din kost ikke bestå af fabriksfremstillet, sukkerholdigt mad, der er fyldt med gluten, havre og andre hurtige kulhydrater.

 

Jeg har her kort opsummeret de problemer som fluor, kosten og den traditionelle tilgang til tandsundhed udgør, men hvad med kosttilskud og vores øvrige livsstil?

Mens slik og sodavand er velkendte syndere, bidrager ting som stress, dårlig søvn og ultraprocesseret/ fabriksfremstillet mad også til mundens usundhed. Syreholdige drikkevarer, inklusive frugtsaft og kulsyreholdige drikkevarer herunder også danskvand, kan forstyrre mundens pH-balance og skabe en yngleplads for de skadelige bakterier. Bakterier som Streptococcus mutans skader tænderne og producerer syre, der eroderer tandemalje.

Men vi har jo heldigvis også et indbygget forsvar, der hjælper os, hvis vi hjælper det. Vores spyt fx neutraliserer syrer og genopfylder mineraler, uden det, mister tænderne calcium hurtigere. Derudover svækker kronisk stress vores indbyggede immunitet helt generelt, hvilket giver skadelige bakterier bedre mulighed for at trives ukontrolleret. Alle disse ting bidrager til tandforfald.

 

Kombiner din kost med følgende kosttilskud for at få tænder af stål:

• D3-vitamin, helst fra sollys, spiller en nøglerolle i oral sundhed ved at fremme remineraliseringen af svækket tandemalje, hvilket hjælper med at styrke tænderne
• Forskning viser, at D3-vitamin forbedrer calciumabsorption og tilgængelighed, hvilket er vigtigt for den naturlige reparation og styrkelse af tandemaljen, fordi det reducerer risikoen for huller
• D-vitamin bidrager til sund tandudvikling, selv før fødslen, og styrker din krops forsvar mod caries fremkaldende bakterier ved at øge antimikrobielle proteiner i spyttet

D-vitamin niveauer gennem soleksponering (eller tilskud om vinteren) kombineret med god mundhygiejnepraksis er afgørende for at beskytte og opretholde et sundt og stærkt smil.

 

K-vitamin er et andet fedtopløseligt vitamin, der er nødvendigt for blodkoagulation, knoglesundhed og hjerte-kar-funktion. Det findes i to hovedformer: K1 (phylloquinon) fundet i grønne grøntsager, og K2 (menaquinoner) fundet i animalske produkter og fermenterede fødevarer.

• K2-vitamin er essentielt for calciummetabolisme, hvilket særligt påvirker knogle- og hjerte-kar-sundhed
• K2-vitamin fungerer synergistisk med D-vitamin for at forbedre knoglesundheden og reducere risikoen for osteoporose. Denne kombination sikrer, at calcium bruges korrekt og deponeres i knogler i stedet for at akkumuleres i arterier, hvor det bidrager til forkalkning. K2-vitamin er nemlig involveret i aktivering af proteiner som osteocalcin og matrix Gla-protein, der regulerer calciumaflejring i knogler og arterier.
• Indtagelsen af vitamin K2 er ofte utilstrækkelig i vestlig kost, hvilket fremhæver behovet for kosttilskudsformen til støtte for knoglesundhed, tandsundhed (tænder er jo knogler) og hjertesundhed.
• Spis gerne flere grønne grøntsager — vitamin K1 (phylloquinon) findes i alle fotosyntetiske planter, hvor især mørkegrønne grøntsager er den primære kostkilde – fx persille, rucola, broccoli og andet bladgrønt.
• Prioriter også fødevarer, der naturligt er rige på vitamin K2, især MK-7-formen, som er mere biotilgængelig og forbliver aktiv i kroppen længere. Fermenterede fødevarer som natto er den mest potente kilde, der leverer ca. 11 mikrogram (mcg) af K2. men også fermenterede ting som surkål, kimchi og lagrede oste er rige på k2. Derudover er økologisk oksekød, smør og æg muligheder, de har alle fine niveauer af dette essentielle næringsstof.
• Kombiner K2 med D-vitamin og magnesium og calcium/kalk — for du får bedre calciummetabolismen ved at parre vitamin K2 med vitamin D3 og magnesium dagligt. Denne kombination fungerer synergistisk —dvs. vitamin K2 dirigerer calcium til knogler i stedet for bløde væv, mens vitamin D3 hjælper med dens absorption. Magnesium skal i øvrigt altid indtages, hvis du tager kalktilskud af netop samme grund.

 

Aloe vera juice som mundskyl reducerer plak opbygningen på tænderne. Kemiske mundvaskeprodukter bør ikke bruges på lang sigt på grund af bivirkninger som ændret smagssensation, farvning af tungen, overfølsomhedsreaktioner og toksicitet. Aloe vera juice er også effektiv ved en række andre tandproblemer, herunder tandkødsbetændelse, mundsår fra strålebehandling og oral Lichen planus (OLP). OLP er en kronisk inflammatorisk tilstand, der påvirker slimhinderne inde i munden. Det viser sig som hvide plamager, rødt hævet væv eller åbne sår, der kan føles som en brændende smerte.

Q10 vitamin – Et dagligt tilskud af Q10 kan også være gavnligt, især for tandkødet.

Løg – Svovforbindelserne i rå løg har kraftige antibakterielle virkninger og kan holde bakterier som S. mutans nede. Undersøgelser antyder, at regelmæssigt forbrug af løg kan bekæmpe orale patogener knyttet til huller og tandkødssygdom.

Ost – Forskning viser, at spisning af ost kan øge spytproduktionen, hvilket hjælper med at holde tænderne rene og forhindrer destruktive bakterier i at overklistre tænderoverfladen. Det giver også et beskyttende skjold omkring tænderne, der hjælper med at beskytte mod syrer. Desuden kan spisning af ost øge fosfor- og calciumniveauer, hvilket hjælper med at øge oral pH, hvilket giver et mindre befordrende miljø for biofilmvækst. Sørg dog for at spise ost fra A2-komælk fx af racen Guernsey eller bøffelmælksost, gede- eller fåremælks ost. Komælk fra typen Holstein er A1-typen, der skaber inflammation idet proteinet ligner glutenproteinet til forveksling, så det bør du undgå.

Propolis – Brugt i naturlig tandpasta, bekæmper plak og dræber skadelige bakterier. Dens antimikrobielle egenskaber gør det til et lovende supplement til oral hygiejne.

Rå grøntsager – knasende hårde grøntsager som selleri, gulerødder og æbler er gode for tænderne, fordi de kræver en masse tygning. Den fibrøse struktur af disse grøntsager fungerer som en naturlig børste, der hjælper med at skrubbe madpartikler og bakterier væk fra tænderne og holde dem rene. Grøntsager er også rige på essentielle næringsstoffer, der kan understøtte god flora og tandsundhed.

Neem olie og grøn te – fremmer desuden xylitols antibakterielle virkninger mod Porfyromonas gingivalis (et patogen der er koblet med tandkødsbetændelse). Så led efter tandpasta med xylitol, neem, Q10 og propolis. Særligt xylitol bør prioriteres (fås fra Biorepair jeg er ikke sponsoreret af dem!).

Meridianer og tænder – sidst men ikke mindst – husk at hver en tand er koblet med en meridian. Meridianer er kroppens energibaner, som løber igennem fascierne. Det er krystallinske strukturer, som kroppen bruger som et netværk for kommunikation med alle dele af dig. Tænderne og meridianerne er et helt langt kapitel for sig selv. Det får du i et andet blogindlæg, for det vil føre for vidt her. Men du skal vide og huske at dine tænder er koblet med alle dele af dig, så det er bestemt ikke ligegyldigt, hvordan du behandler dem.

 

Nye og bedre værktøjer til fremme af oral sundhed

Xylitol skaber kort sagt en selektiv antimikrobiel effekt, hvor de gavnlige bakterier spares, mens de sygdomsfremkaldende patogener ødelægges. Drop derfor roligt fluor og brug xylitol samt alle disse gavnlige råd i din nye holistiske tandpleje — kombineret med fx grøn te, ingen unødig stress og en sund kost uden gluten, raffineret sukker og fabriksfremstillet mad — får du fremover en sikker og effektiv holistisk strategi for god mikrobiom balance og sundhed i både mund og krop som helhed.

Af Marie Louise Theill

 

Kilder:

https://fluoridealert.org/research-studies/

https://dx.doi.org/10.1186/s12903-023-03422-z.

https://www.tmjdental.com/fluoride/pro-fluoridation-evidence-falls-apart/

https://fluoridealert.org/take-action/

https://www.cochranelibrary.com/cdsr/doi/10.1002/14651858.CD010856.pub3/full

https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0013935123000312

https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/20923446/

https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/18093246/

Children’s Health Defense, The Defender November 25, 2024

Bone Volume 136, July 2020, 115369

Environ Health. 2021 Feb 18;20

Journal of Hazardous Materials Volume 432, 15 June 2022, 128654

ADA, October 31, 2025

Environ Health Perspect. 2021 Apr;129(4):47005

Sci Signal. 2020 Feb 18;13(619):eaay0086

Its All in Your Mouth” by Dominik Nischwitz (bog)

Wheat Belly Total Health The Ultimate Grain-Free Health and Weight-Loss Life Plan” by William Davis (bog)

https://www.malone.news/p/cavity-and-periodontal-disease-prevention?utm_source=post-email-title&publication_id=583200&post_id=152035086&utm_campaign=email-post-title&isFreemail=true&r=1ldh27&triedRedirect=true&utm_medium=email

The Oralome Your Secret to Good Health – ANH International, January 25, 2024″ by ANH International – ANHinternational.org

Zhang, C., K. Liu, and J. Hou. “Extending the Vitamin D Pathway to Vitamin D(3) and Cyp27a1 in Periodontal Ligament Cells.” J Periodontol 92, no. 7 (Jul 2021): 44-53. https://dx.doi.org/10.1002/JPER.20-0225.

 “Revalorisation of vine trimming wastes using Lactobacillus acidophilus and Debaryomyces hansenii” by Oscar M Portilla Beatriz Rivas Ana Torrado Ana B Moldes and Jos´e M Dom´ınguez∗ (Journal of the Science of Food and Agriculture J Sci Food Agric 88:2298–2308 (2008))

Tapalaga, G., B. A. Bumbu, S. R. Reddy, S. D. Vutukuru, A. Nalla, F. Bratosin, R. M. Fericean, C. Dumitru, D. C. Crisan, N. Nicolae, and M. M. Luca. “The Impact of Prenatal Vitamin D on Enamel Defects and Tooth Erosion: A Systematic Review.” Nutrients 15, no. 18 (Sep 5 2023). https://dx.doi.org/10.3390/nu15183863.

 “Acid hydrolysis and fermentation of brewer’s spent grain to produce xylitol” by Solange I Mussatto∗and Inˆes C Roberto∗ (Journal of the Science of Food and Agriculture J Sci Food Agric 85:2453–2460 (2005))

Wojcik, D., A. Krzewska, L. Szalewski, E. Pietryka-Michalowska, M. Szalewska, S. Krzewski, E. Pels, and I. Ben-Skowronek. “Dental Caries and Vitamin D3 in Children with Growth Hormone Deficiency: A Strobe Compliant Study.” Medicine (Baltimore) 97, no. 8 (Feb 2018): e9811. https://dx.doi.org/10.1097/MD.0000000000009811.

 “Safety Assessment of Polyol Sweeteners–Some Aspects of Toxicity” by A. B/Jr Xyrofin Ltd[] (Food Chemistry 0308-8146/85/$03″30 ~) Elsevier Applied Science Publishers Ltd, England, 1985)

Kalra, G., Y. Kumar, C. Langpoklakpam, T. Chawla, T. Thangaraju, and R. Singhania. “Relationship between Maternal Prenatal Vitamin D Status and Early Childhood Caries in Their Children: A Cross-Sectional Survey.” Int J Clin Pediatr Dent 17, no. 8 (Aug 2024): 860-63. https://dx.doi.org/10.5005/jp-journals-10005-2836.

Li, Z., X. Wei, Z. Shao, H. Liu, and S. Bai. “Correlation between Vitamin D Levels in Serum and the Risk of Dental Caries in Children: A Systematic Review and Meta-Analysis.” BMC Oral Health 23, no. 1 (Oct 19 2023): 768.