Granatæble et naturligt alternativ til kunstige hormoner i overgangsalderen

Granatæble er mere end bare en frugt. Biologisk set er det faktisk ikke en frugt på den måde, som vi typisk forestiller os. Det er den modne, frøbærende æggestok fra den blomstrende plante, vi kalder granatæble frugt – en botanisk struktur, der teknisk set klassificeres som et bær. Men den er lang mere end blot en frugt, den er en arketype – et ældgammelt symbol på fertilitet og guddommelig kundskab kodet ind i en frugtagtig form, som strutter af sundhed. I overskåret form ligner det den kvindelige æggestok. I funktion nærer den da også reproduktionssystemet hos begge køn, men er særligt gavnligt for kvinder i overgangalderen.

Den måske mest bemærkelsesværdige opdagelse ved granatæble er nemlig dets evne til at fungere som en naturlig erstatning for mistet eller nedsat ovariefunktion. Undersøgelser har vist, at granatæble indeholder østron, et hormon der strukturelt og funktionelt er svarende til østrogen fundet hos pattedyr. En central undersøgelse fra 2004, der blev offentliggjort i Journal of Ethnopharmacology, fandt, at administration af granatæblekstrakt til ovariectomiserede mus (dyr, hvis æggestokke var blevet fjernet) forhindrede tab af livmodervægt, normaliserede knogletæthed og reducerede depressive symptomer. Dette antyder, at granatæble effektivt kan erstatte nogle af de hormonelle funktioner, der mistes, når æggestokkene ophører med produktionen på grund af alder, kirurgi eller stress.

I 1966 rapporterede en undersøgelse i tidsskriftet Phytochemistry en forbløffende opdagelse: bioidentisk østron var blevet kemisk isoleret og bekræftet i granatæblekerner. Dr. Erich Heftmann og hans kolleger i USA’s Landbrugsafdeling, udførte undersøgelsen, som anvendte forskellige teknikker hos mus, hvor æggestokkene var blevet fjernet – for at fastlægge sammensætningens identitet og biologiske aktivitet.

Dette fund udfordrer det gældende medicinske syn, som går på at fytoøstrogener (planteafledte forbindelser, der efterligner østrogener) er de eneste hormonelt aktive stoffer i planter. I stedet bekræfter det, at faktiske steroidhormoner magen til dem vi ser i pattedyr, også forekommer i planteriget.

Granatæble leverer simpelthen bioidentiske østrogener, forynger endokrin sundhed og regenererer og forbedrer livet på den sunde og velsmagende måde, som kun naturen kan.

Det, der gør granatæble særlig værdifuldt, er, at det på trods af dets kraftige østrogenegenskaber ikke udviser det kræftfremkaldende potentiale forbundet med syntetiske eller heste-udvundne østrogener, der bruges i konventionel hormonterapi (ja du læste rigtig – det kunstige østrogen udvindes af hesteurin). En undersøgelse fra 2011 i Journal of Nutritional Biochemistry sammenlignede granatæblekstrakt med lægemidler som Tamoxifen og Estradiol og fandt, at granatæble forhindrede kræftfremmende aktiviteter uden at øge livmodervægten — en velkendt indikator for kræftrisiko.

 

Hormonel balance

Ud over dets direkte hormonelle virkninger tilbyder granatæbler essentielle mikronæringsstoffer, der er kritiske for hormonproduktion og -regulering. En enkelt kop granatæble leverer fx B5-vitamin, som er vigtigt for produktion af hormoner sammen med betydelige mængder af C- vitamin, E- vitamin, vitamin K2, folat og kalium. Frugten er også rig på fibre og sunde fedtstoffer, som også er vigtige for hormonsyntese og stofskiftet.

C-vitamin, især i sin fødevarebaserede naturlige form, spiller en afgørende rolle som en elektrondonor, dvs. det kan hjælpe kroppen med at genanvende hormoner som østrogen og testosteron i deres aktive stadier. Granatæble er som sagt også rig på den naturlige form for C- vitamin, og når det på samme tid er en leverandør af både bioidentisk østron og er en regenerator af endogene hormoner gennem forskellige veje i kroppen, så bliver det næsten ikke bedre for hormonsystemet.

Denne synergieffekt mellem hormonel donation og regenerator potentiale antyder et meget intelligent system med hormonel næring som er ret unikt for en enkelt frugt. De bioaktive forbindelser i granatæbler — inklusive punicalagin, punicinsyre, ellaginsyre og urolithiner — arbejder synergistisk sammen for at reducere inflammation i kroppen. Kronisk inflammation kan forstyrre det endokrine/ hormonsystemets evne til at producere og regulere hormoner korrekt, og granatæblets potente antiinflammatoriske egenskaber hjælper med at genoprette denne balance.

Selvom granatæblets visuelle og symbolske tilknytning til æggestokken er ubestridelig, er granatæblets gavnlige indflydelse ikke begrænset til den kvindelige krop. Et voksende felt inden for forskning viser, at granatæble også kan støtte testosteronniveauer hos mænd, forbedre sædkvaliteten og forbedre den samlede reproduktive sundhed. I en klinisk undersøgelse førte dagligt granatæblejuice indtag til en målbar stigning i testosteron hos både mænd og kvinder (kvinder har også brug for testosteron). Dyremodeller bekræfter disse fund, der viser forbedret testosteronproduktion, forbedrede sædparametre og reduceret oxidativ stress. Med andre ord kan granatæble fungere som en naturlig hormonel harmonisator – der understøtter vitaliteten og fertiliteten hos begge køn.

 

Fra hormonel dysfunktion til balance

Den almindelige tilgang til hormonelle problemer involverer ofte syntetiske hormoner eller farmaceutiske interventioner, der indebærer betydelige risici og bivirkninger. I modsætning hertil tilbyder granatæble en naturlig og holistisk løsning, der adresserer flere underliggende faktorer samtidig. Frugtens evne til at reducere oxidativt stress og modulere cellulære faktorer hjælper med at beskytte det endokrine system mod skader. Derudover har granatæble vist sig at kunne understøtte hjerte-kar-funktion, lavere blodtryk og forbedre kolesterolniveauer — alle dele er koblet med hormonel sundhed også.

For kvinder, der oplever optakt til overgangsalderen eller gennemgår overgangsalderen, som er en naturlig proces snarere end en sygdom, tilbyder granatæble en blid støtte uden de negative konsekvenser fra konventionel hormonbehandling. Kroppen kan i denne livsfase understøttes gennem grundlæggende naturlige næringsstoffer og fytoøstrogener, der efterligner kvindelige hormoner uden de sundhedsrisici, der er forbundet med kunstige hormoner.

 

Spis dem dagligt sådan:

  • Spis kernerne hele de indeholder fiber, spormineraler og sunde olier, gerne 1/2 æble om dagen
  • Drik koldpresset juice, økologisk, usødet og gerne med et måltid
  • Brug granatæble olie både indvortes og udvortes
  • Spis det som kapsler 2-4 stk. om dagen
  • Vær konsekvent – som ved enhver regenerativ praksis er kontinuerligt brug nøglen til succes

Lad granatæblet minde dig om din vitalitet, visdom og det feminine aspekt

Granatæble er med andre ord ikke kun en frugt, det er en super sund næringsstofkilde som alle bør spise jævnligt. Det er en plante, der taler kroppens sprog flydende – en, der ikke kun tilbyder symptomatisk lindring, men er en reel medspiller i det kvindelige biologiske og hormonelle felt.

På et tidspunkt, hvor millioner af kvinder dagligt må navigere i hormonelle ubalancer, metabolisk dysfunktion og for tidlig aldring, er tilbagevenden til en frugt som granatæble både et videnskabeligt imperativ og en hellig tilbagevenden til den oprindelige kvindelige visdom og styrke.

I granatæblet tilbydes vi en levende og naturlig medicin. Et vidnesbyrd om den sandhed – at naturen ikke kun giver det, vi har brug for – men at naturen er en del af os og vi bliver, hvad vi spiser.

 

Kilder:

Heftmann, Erich, Shun-Tzu Ko, and Raymond D. Bennett. “Identification of Estrone in Pomegranate Seeds.” Phytochemistry 5, no. 6 (1966): 1337-1339. https://doi.org/10.1016/S0031-9422(00)86133-6

Kim N.D. et al. Pomegranate Extracts Selectively Modulate Estrogen Receptors and Suppress the Growth of Breast Cancer Cells. Journal of Nutritional Biochemistry. 2011;22(7):656–664.

Aviram M., Dornfeld L. Pomegranate Juice Consumption Reduces Oxidative Stress and Improves Cardiovascular Parameters. American Journal of Clinical Nutrition. 2000.

Forest C.P. et al. Effect of Pomegranate Juice Consumption on Salivary Testosterone Levels. Endocrine Abstracts. 2012.

Kim, N. D., et al. “Pomegranate Extracts Selectively Modulate Estrogen Receptors and Suppress the Growth of Breast Cancer Cells.” Journal of Nutritional Biochemistry 22, no. 7 (2011): 656-664. https://doi.org/10.1016/j.jnutbio.2010.05.002.

 

Del gerne denne blog