Træernes kraft – din styrke
Træernes kraft – din styrke
Træer står højt, flot og grønt rundt omkring os i sommertiden – lige fra dem, der står i din gade, til de mange træer, der står sammen og udgør en hel skov. Solen skinner gennem deres grønne blade, der kaster lysende gyldent grønne dansende prikker på jorden, alt imens de ranke vugger og svajer i sommerbrisen.
Træer giver os SÅ meget lige fra blomster, til de grønne blade om foråret, til brændte kastanjer om efteråret, pinjekerner og nødder, året går på hæld og de smukke nøgne skulpturelle grene om vinteren.
Træernes cyklus minder os om at give slip på vores ’blade’, når efteråret kommer og at hvile med vores bare grene gennem vinteren for at give plads til igen at lade noget nyt og smukt gro ud, når foråret nærmer sig. Træer giver os kort sagt styrke og minder os om vores egen vej gennem livet.
Træer giver os også vidunderlig medicin – både på det fysiske og følelsesmæssige plan. Træer kan nemlig give os kraftfuld urtemedicin og næring af den allerhøjeste kvalitet. Fra cedertræerne får vi pinjekerner, fra birken saften og den bakteriehæmmende substans xylitol, mens kastanjetræet giver os kastanjer, som vi kan male til det sundeste mel.
Men egen Quercus robur – er nu noget helt særligt
Den danske eg er gennemgående i vores historie og folklore. Egetræet er et af de mest almindelige typer træer og det har en meget karakteristisk form, som er en ikonisk del af vores landskab. egen kan vokse til over 30 meter i højden, og de kan leve i over 1.000 år. Måske derfor forbindes den især med visdom og styrke. Her på Sydsjælland, hvor jeg bor, er der en gammel klude-eg, hvor de syge i sin tid bandt klude om grenene i håbet om at træet ville overtage sygdommen, så man blev helbredt. Overtro – måske men egen kan nu altså noget helt særligt efter min mening.
Egetræet – et symbol på styrke, indre vækst, viden og transformation
I det keltiske Storbritannien brændte druiderne egetræ til ære og brug i deres midsommer ceremonier. Og vidste du, at i tordenvejr er det IKKE egen, du skal stille dig under eller i nærheden af? Den tiltrækker nemlig lynet ekstra kraftigt i forhold til andre træer. Måske er det noget af grunden til at træet altid har været forbundet med noget magiske og stærkt?!
Egens bark har længe været højt værdsat i den traditionelle urtemedicin pga. sit usædvanligt høje tannin indhold. Disse tanniner giver egetræet sine kraftige astringerende egenskaber, hvilket hjælper med at stramme og tone vævet i kroppen, samtidig med, at der skabes en beskyttende barriere, der kan reducere risikoen for infektioner. Rød elmebark bruges derfor især til understøttelse af fordøjelsessundheden. En af egebarkens mest anerkendte traditionelle anvendelser er nemlig ved akut diarré, inklusive dysenteri. Dens sammentrækkende effekt hjælper med at reducere overskydende væsketab og genoprette balancen i fordøjelseskanalen.
Egens bark kan også være til gavn for den orale sundhed. Brugt fx som mundskyl blev det traditionelt anvendt til at hjælpe med at berolige betændte gummer eller blødende tandkød, idet det understøtter vævstoning og mundhygiejne.
Åndedræt- og kredsløbsstøtte
Dens astringerende egenskaber har også i traditionel brug været med ved stop af næseblod og i urtepraksis er egebark ofte forbundet med at støtte venøs toning. Det er nemlig traditionelt blevet anvendt eksternt på fx åreknuder og hæmorroider, hvor dens vævstonende virkninger kan hjælpe med at afhjælpe ømhed og understøtte blodcirkulation.
Kvinders sundhed
Egebark er historisk blevet brugt i tilfælde af kraftig menstruationsblødning og ved vaginalt udflåd Moderne urteudøvere kombinerer det dog ofte med andre urter, der er egnet til kvinders specifikke behov.
En lille formaning om forsigtighed
Fordi tanninrige urter kan påvirke absorptionen af visse næringsstoffer og mineraler, inklusive jern, bruges de generelt selektivt og kun i begrænsede perioder. Denne overvejelse er især vigtig for personer, der oplever vedvarende blodtab, da de muligvis allerede har en øget risiko for jernmangel.
Som altid skal vedvarende, forværrede eller kroniske symptomer vurderes af passende sundhedspersonale, dvs. fx en urtekyndigt uddannet fagperson.