Placebo er per definition et inaktivt stof, der ingen virkning har på din krop. I medicinsk forskning bruges placeboeffekt i form af sukker piller, kalktabletter eller vaseline salve som kontrol til måling af virkningerne af farmaceutisk fremstillet medicin.

Med placeboeffekt menes derfor den situation, hvor en patient mener, at han eller hun får det faktiske stof og efterfølgende føler at have det bedre. Dette opstår, selvom han/hun ikke modtager en egentlig “aktivt” behandling overhovedet.

Dobbeltblindet randomiserede placebo-forsøg

Fænomenet er så velkendt, at ethvert videnskabeligt forsøg skal tage højde for placeboeffekt. Det kan gøres ved at bruge den metode, der kaldes dobbeltblindet randomiserede placebo kontrollerede forsøg.

I hvert fald hvis man ønsker, at forsøget skal være af højeste videnskabelig standard. Det er nemlig forsøg, hvor hverken lægen eller patienten ved, hvilke stoffer, der gives til hvem, før forsøget er slut.

Forskere har fundet ud af, at placebomidler kan virke lige så godt som potente lægemidler. Undersøgelser i placeboeffekt har også vist, at mange konventionelle behandlinger “virker” på grund af placeboeffekt. Der er naturligvis også andre faktorer på spil.

Hvad er placeboeffekten?

Ja, juryen er stadig uenige om de mere præcise mekanismer, der gør placeboeffekt så virksom. Men det ser ud til, at meget kan handle om selve det rituelle ved at modtage en behandling. For det viser sig nemlig, at bare det at få en behandling er nok til at forårsage en positiv reaktion.

Uanset, hvilken præcis psykologisk og fysiologisk mekanisme der ligger bag dette fænomen, viser undersøgelser, at hvis du tror, at du modtager en behandling, og du forventer at behandlingen vil virke, vil den netop ofte gøre det. Dette er blevet demonstreret mange gange. Blandt andet i en undersøgelse fra Scientific American, der brugte patienter med smerter i ryggen. Har fandt de, at patienter som tror eller forventer, at akupunktur kan være nyttigt, faktisk får mere smertelindring fra det.

Modsat placeboeffekt – noceboeffekt

Ifølge undersøgelsen er mennesker, der starter ud med meget lave forventninger til eksempelvis akupunktur, også tilbøjelige til at rapportere færre fordele ved behandlingen.

Der kan altså også være tale om placebo modsat. Altså en noceboeffekt, hvor man ikke tror på behandlingen, og derfor ikke oplever en effekt eller oplever en dårligere effekt. Placeboeffekter kan formentlig opstå ud fra ubevidste sammenhænge mellem effekten og oplevelsen af at blive behandlet af en læge med hvid kittel. Det samme hælder i øvrigt også andre behandlere, som man har tillid til.

Flere reagerer på placebo medicin end rigtig medicin

Sådanne ubevidste programmer kan måske styre kropslige processer, som vi i dag er mere eller mindre uvidende om. Det kan eksempelvis være immunforsvaret og frigivelse af hormoner. Forskere fra McGill University i Montreal opdagede fornylig, at der var en stigende tendens til flere placeboeffekter siden 1980’erne frem til 2013 i undersøgelser fra USA.

Der blev altså rapporteret en stigende placeboeffekt, men ikke en stigning i responset på medicin, der var ægte. Det burde jo, skulle man mene, betyde, at der kunne spores en stigende effektivitet ved selve medicinen også, men der sås altså igen stigning her. Så fænomenet placebo er til stadighed en kilde til stor undren.

Hvad er det, vi ikke forstår?

Men i det væsentlige, anerkendes det, at den samlede reaktion på et lægemiddel består af to dele: placebo-effekten plus den faktiske biokemiske virkning af stoffet.

Forskellen måles mellem placebo og stoffet, som så fortæller noget om effektiviteten af den biokemiske del. I det mindste har det været den fremherskende teori ind til nu.

For disse resultater viser, at dette ikke kan være helt korrekt. Mens placeboeffekten er steget, er oplevelsen af effekten ved farmaceutiske medikamenter ikke steget i samme grad, som det burde være sket. I hvert fald hvis man skal tro på formlen ovenfor: Placeboeffekt plus faktisk biokemisk virkning = det samlede svar på effektiviteten af et medikament, var sand.

Det virker på dyr

Endnu mere bemærkelsesværdige er undersøgelser, der viser, at placeboeffekten også virker på dyr. Faktisk har forskere konstateret, at rotter oplever placebo-induceret smerte. For at demonstrere dette blev rotter sprøjtet med morfin to gange, som forbereder eller adfærdsregulerer dem til at forvente smertelindring i forbindelse med en indsprøjtning.

Derefter, når morfinen blev byttet ud med saltvand, viste så mange som 40 procent af rotterne tegn på smertelindring, som hvis de havde fået morfin.

Epileptiske hunde har også vist sig at reagere på placebo. Faktisk oplever man et fald i anfaldsfrekvensen, når man giver dem “humbug smertelindring”!

Forskning på mennesker har også vist, at følelser og/eller forventninger kan påvirke den opfattede smerteintensitet. Positive forventninger og følelser har tendens til at minimere smerter, mens negative følelser som frygt og angst har tendens til at forværre det.

Kan vi helbrede os selv med overbevisningens kraft?

Forskere arbejder i øjeblikket med en hypotese om, at en pille, hvad enten det er en placebo eller ej, aktiverer nogle neurale smerteveje i hjernen og rygmarven. Både PET og MRI skanninger har vist, at det smertelindrende respons var ledsaget af en reduktion af neural aktivitet i de smertebehandlende områder i hjernen og i rygmarven, selv hvis en person kun fik placebo medicin.

Men andre ord kan man sige, at overbevisninger og forventninger aktiverer de samme smertestillende processer, som medicin gør. Ted Kaptchuk, professor ved Harvard Medical School har studeret fænomenet i årevis. Kaptchuk offentliggjorde fornylig en rapport, hvor han foreslog, at medicinen kunne forbedres blot ved at udnytte og drage fuld fordel af placeboeffekten.

Placeboeffekten er forankret i neurobiologi

Kaptchuk mener, at da placeboeffekten er forankret i neurobiologi, kunne det være en værdifuld form for behandling i sig selv. Han mener også, at det medicinske ritual overtrumfer vores bevidsthed, når vi får placebo medicin.

Han lavede derfor et forsøg, hvor han gav sukkerpiller til 80 mennesker, der alle led af IBS- irritabel tyktarm. De, der fik placebobehandlingen, fik at vide, at det var ren placebo – det stod endda med store bogstaver på bøtten med medicin. Alligevel rapporterede de 59 % efter de 3 uger forsøget varede, at de havde oplevet en signifikant forbedring af deres symptomer.

Af dem der ikke fik nogen behandling overhovedet, oplevede 35 % en forbedring. Af dem, der rent faktisk fik den medicinske behandling med Alosetron fik 51 % det bedre. Så med andre ord fik placebogruppen den største effekt af dem alle. Det, mener Kaptchuk, har meget at gøre med selve den medicinske setting. Måske blandes det hele sammen og trigger hjernen til at forvente, at noget skal ske? Så måske er forventning og forestillingsevne altafgørende, og placebo er bare det, der skal til for at aktivere helbredelsesprocesserne til at gå i gang?

Udnyttelse af placeboeffekten – fremtidens medicin

Hvis det er rigtigt, er det en dårlig nyhed for medicinalindustrien. Men det kan måske gøre det sikrere for patienterne, fordi de fleste farmaceutiske stoffer er behæftede med farlige bivirkninger. Hvorfor tage den chance, hvis vi i fremtiden kan tage en kalkpille, som er lige så effektiv?

Samlet set viser undersøgelserne i placeboeffekten i mange tilfælde, at helbredelsen kommer som respons på behandlingen. Stort set enhver form for behandling, så længe det er givet på en sådan måde, at du føler, at du er ved at blive plejet, og at dit problem er ved at blive behandlet.

Behandlere bør udvise støtte, troværdighed og handlekraft

Det burde være meget tankevækkende for alle i sundhedssystemet. Det er sandelig også tankevækkende for de, der arbejder med alternativ behandling og værd at huske i samarbejdet med klienterne!

Det tyder nemlig på, at læger, sygehuse, ja alle behandlere potentielt kunne begynde at se bedre resultater blot ved at tage sig tid til at vise sig som en troværdig, handlekraftig og kompetent person, der er medfølende og kan indgyde håb om, at behandlingen vil virke.

I det mindste kunne man ved at forbedre forholdet mellem patienten og lægen, behandleren/plejegiveren, formentlig gøre behandlingen mere effektiv og drage fordel af placeboeffektens evne til at fremkalde af følelse hos den syge af støtte, pleje og en tro på at han/hun kan og vil få det bedre.

Placeboeffekten er reel

Der er ingen tvivl om, at placeboeffekten er reel, og det er som sagt faktisk særdeles gode nyheder. Det afslører nemlig, at du kan få adgang til en kraftfuld strøm af helbredelseskraft inden i dig selv. En kraft, der kan udnyttes og opdyrkes gennem tro og positive forventninger.

Efter min mening bør accepten af placeboeffekten og anerkendelsen af den iboende selvhelbredende kraft i sindet være en topprioritet. Både i forhold til undersøge sygdomme nærmere, men også i forhold til almen sundhedspleje.

Af Marie Louise Theill – Cand.mag. Natiropat og Zoneterapeut

Kilder:

• https://ghsm.hms.harvard.edu/faculty-staff/ted-jack-kaptchuk