De bosniske pyramider – den største historiske opdagelse i verden!
Vidste du, at der er pyramider i Bosnien? Formentlig ikke, for det er en velbevaret hemmelighed ligesom med så mange andre ting i vores til stadighed mærkeligere og mærkeligere verden. Det er bare et af så mange eksempler på, hvordan der også i vores historie og arkæologi er mange ting, vi ikke hører om, fordi det går imod det officielle narrativ og den accepterede forskning.
Jeg er fortsat helt forbløffet og nærmest ekstatisk over hvad, der er blevet opdaget i Bosnien (nær byen Visoko) og den enorme frivillige indsats, der er blevet gjort og fortsat gøres for at udgrave dette historiske sted. Som en af forskerne bag, Dr. Paul LaViolette,Ph.D sagde: “Jeg betragter det her som en af de vigtigste arkæologiske udgravninger i vores tid på vores planet. Disse resultater vil en dag helt omdanne vores idéer om forhistorisk civilisation.”
Men så må bloggere jo bare til tasterne for at øge den danske bevidsthed om dette vigtige arkæologiske og historiske fund. Jeg sidder i skrivende stund og er næsten helt lykkelig over at noget sådant er fundet her i Europa.
Dr. Sam Osmanagich er den, der først opdagede hele dette pyramide-komplekset i 2005. Han står også for instituttets arkæologiske udgravning af pyramiderne og det nærliggende tunnel system sammen med mange frivillige. Han har skrevet en bog, der sammenfatter nogle af resultaterne af deres udgravning, den har titlen “Pyramider rundt om i verden” og “Forsvundne pyramider i Bosnien”. Han er ganske speciel, idet han har været i stand til at iscenesætte hele udgravnings projektet, på trods af han konstant er blevet forbigået af mange mainstream arkæologer og den brede arkæologiske opfattelse har lukket øjnene for denne enestående opdagelse. Men en utrolig styrke og en masse frivillige fra hele verden har stille og roligt fået startet udgravningen mod alle odds.
Her er et par fakta om pyramiderne og et par af de andre megalitiske strukturer i Visoko:
Der er omkring syv pyramider og gravhøje, der er placeret relativt tæt på hinanden; dvs. inden for et par kilometers for afstand. Den største pyramide, som har fået navnet “Solpyramiden”, er nu den højeste pyramide i verden. Den har en synlig højde på 220 meter og ingeniør Senad Bahor skønner, at den endda kan være så høj som 360 meter, baseret på en 3D computermodel bygget via analyse af jordens satellitbilleder. Den lidt mindre af de bosniske pyramider “Månepyramiden” kommer på andenpladsen med en højde på 190 meter. Til sammenligning, kommer Giza-pyramiden i Egypten, som tidligere havde rekorden som den højeste pyramide i verden, nu kun på tredjepladsen med en højde på kun 146.5 meter!
Solpyramiden er orienteret præcist i forhold til den ægte nordpol med en fejlmargin på kun 12 sekunder. De andre pyramider er også orienteret i forhold til nord. De tre største pyramider, solens, månens og dragepyramiden danner på den måde, som de er placeret med de tre spidser en perfekt ligesidet trekant. Endnu et af mange argumenter for, at der ikke er tale om almindelige bjerge. Naturlige bjerge arrangerer sig simpelthen ikke med denne form for præcision.
Dette pyramidekompleks er formentlig en af de ældste menneskeskabte strukturer i verden. En kulstof 14 datering af noget organisk materiale fra en af pladerne i pyramiden angiver en alder på omkring 33,640 kalenderår før vor tid. Dette placerer pyramidens tilblivelse i midten af istiden, omkring 8000 år efter udryddelsen af neandertal mennesket, som fandt sted for omkring 40.000 år siden. Selvom der er usikkerheder forbundet med kulstof 14 metoden, ligger bygningen af disse pyramider altså sandsynligvis meget meget langt tilbage i historien.
Den overordnede opbygning af pyramiderne er konstrueret af et grus-konglomerat en form for beton, der ved forsøg på uafhængige laboratorier har vist sig at være stærkere end den beton, vi bruger i dag. Betonen viste sig ved test ikke at være af naturlig oprindelse. Testsen viste desuden, at det har en hårdhed og modstandsdygtighed overfor indtrængning af vand meget lig med den bedste beton skabt i dette århundrede. Der er desuden fundet et stort netværk af mange kilometer af tunneler i området omkring pyramiden.
Der er desuden blevet målt en elektromagnetisk energistråle lodret fra toppen af Solpyramiden. Den har en frekvens på omkring 28 kHz, og varierer i intensitets spænding fra 40 millivolt til 4 volt. Signalet kan endda være fraværende i nogle perioder. Dette ser ud til at være ledsaget af en ultralydsbølge-stråle af tilsvarende frekvens, der blev observeret til at have en diameter på 5 til 6 meter, og den varierer i intensitet og slukker endda helt i perioder på 10 minutter eller deromkring. Vejret ser desuden ud til at påvirke intensiteten af ultralydsstrålen.
Bakker eller bjerge udstråler normalt ikke energisøjler ud fra toppen – mig bekendt! Så der er tale om noget ganske usædvanligt og helt sikkert ikke af naturlig oprindelse. Ingen ved, hvordan energisøjlerne bliver genereret. Men det er højst usandsynligt, at det er en elektromagnetisk stråle, som den slags radioantenner de fleste er bekendt med. Professor Mizdrak, der også er en af de frivillige, undersøger resultaterne af de eksperimenter og målinger, der laves. Den slags stråler, som findes i lasere er monokromatiske (dvs. de har en enkelt frekvens) det er ikke det, der er tale om her. Der kan være tale om en slags strålingslignende teknologi, som er udviklet af militæret og som bruges i mikroovne, strålings våben og som fremdrift for rumraketter (f.eks. projekt Skyvault). Men så igen, vil det jo betyde, at der er tale om en meget avanceret teknologi, måske mere avanceret end hvad vores moderne videnskab har formået at skabe. Og det her er jo skabt i noget, der må svare til stenalderen! Så det er meget interessant at se hvad fagfolk, der arbejder frivilligt finder ud af i de næste par år. Hvis det altså får lov at komme frem i mainstream medierne!?
Der er fundet mange andre interessante usædvanlige ting, men som et sidste mere spirituelt indslag, kan jeg nævne, at der er registreret en særlig energi især i den tunnel, der kaldes Ravnetunnellen. Der er set orbs ( lysende kugler) og lysfænomener samt ændrede bevidsthedstilstande og spontane healinger i og omkring pyramiderne. Digitale billeder, som besøgende har taget, viser også noget, der ligner orbs eller ligefrem engle. Disse er normalt ikke synlige for det blotte øje. Det er ikke på grund af deres størrelse, men snarere fordi de lysende bølgelængder er uden for det synlige spektrum for øjet, men inden for kameraets spektrale interval kan de godt opfanges.