I årtier har den konventionelle mejeriindustri markedsført mælk som værende en nødvendig og helt igennem sund fødevare. Men glemt eller måske…. gemt?! Forskning afslører, at ikke alle typer af mælk er lige sunde.

Den kritiske sondring ligger i noget, der med et langt ord kaldes: beta-casein proteiner: A1-mælk (fra moderne sortbrogede Holstein-køer) og den type er knyttet til inflammation, autoimmune lidelser og neurologiske problemer. Men der findes en anden type nemlig – A2-mælk (fra mere oprindelige racer såsom Guernsey-koen). Den type mælk er et sikrere og meget mere fordøjeligt alternativ.

 

Den genetiske mutation bag A1-mælks toksicitet

Nu bliver det lige lidt teknisk og biokemisk, men det er vigtigt at forstå, fordi djævlen som bekendt altid gemmer sig i detaljen. Al mælk indeholder beta-casein, et protein sammensat af 229 aminosyrer. Historisk set producerede køer dog kun A2-beta-casein med aminosyren prolin ved position 67 — en stabil struktur, der kan modstå enzymatisk sammenbrud. Men man mener, at en genetisk mutation hos europæisk kvæg for ca. 5.000 år siden erstattede prolin med histidin og skabte A1 beta-casein varianten. Denne enkelte ændring giver fordøjelsesenzymer mulighed for at skabe en aminosyre opioid peptid kaldet beta-casomorphin-7 (BCM-7), en potent inflammatorisk og neurotoksisk forbindelse, der hedder opioid af en grund – det vender jeg tilbage til senere.

 

Den tekniske forklaring – madopiater (spring endelig over hvis du ikke orker den)

Men altså komælk, afhængigt af mælkesorten (A1 eller A2), indeholder begge en række kombinationer af følgende casomorfinptider:

ß-casomorphin 1-3: H-Tyr-Pro-Phe-OH

Bovin β-casomorphin 1-4: H-Tyr-Pro-Phe-Pro-OH

Bovin β-casomorphin 1-4, amid: H-Tyr-Pro-Phe-Pro-NH2

Bovin β-casomorphin 5: H-Tyr-Pro-Phe-Pro-Gly-OH

Bovin β-casomorphin 7: H-Tyr-Pro-Phe-Pro-Gly-Pro-Ile-OH

Bovin β-casomorphin 8: H-Tyr-Pro-Phe-Pro-Gly-Pro-Ile-Pro-OH

Der kan argumenteres for, mener jeg, at mange af de mest populære fødevarer, der indtages i vores vestlige kultur, produceres ikke primært for deres næringsrige værdi, men snarere for deres vanedannende egenskaber. Nogle af disse fødevarer bliver vi virkelig glade for og vi føler undertiden, at det er meget svært at leve uden.

Den slags afhængighedsskabende effekter kaldes madopiater, og de distribueres bredt i vores kost og findes i mange ting herunder konventionelle komælksprodukter.

BCM-7 ’ s opiums effekt opstår ved at den binder sig til opioidreceptorer i tarmen og hjernen og efterligner stoffet morfin. Undersøgelser kobler det sammen med en sløvere fordøjelse, forstoppelse og endda vanedannende trang til mejeriprodukter af alle slags. BCM-7 opfører sig desuden som en oxidant og udløser systemisk inflammation dvs. i hele kroppen, skader på blodkar og menes desuden at kunne bidrage til forkalkning og hjertesygdom.

Autistiske og schizofrene patienter viser desuden ofte forhøjede BCM-7-niveauer i urinen, hvilket antyder, at A1-mælk forværrer neuro-udviklingsforstyrrelser som fx autisme og andre psykiske lidelser. BCM-7 krydser desuden blodhjernebarrieren og forringer muligvis kognition og adfærd.

 

Ny forskning

En fascinerende ny undersøgelse kaster nyt lys over, hvorfor en kost fri for hvedegluten og komælksprotein ofte viser sig at have en så bred vifte af sundhedsmæssige fordele, især når det kommer til mave-tarm-problemer og neurologiske lidelser. Hvad er det egentlig der sker, når gluten- og kaseinrig kost tilsyneladende er indblandet i så bred en vifte af sundhedsmæssige problemer?

Studiet er så interessant, at jeg har indsat linket til det her: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/25018147/

I studiet drøftede en gruppe forskere nemlig nye beviser, der peger på systemisk oxidativ stress og inflammation som en underliggende faktor i neurologiske lidelser såsom autisme spektrum lidelse og skizofreni. Da antioxidanten glutathion (GSH) ofte findes i markant lavere niveauer hos dem, der lider af disse lidelser, og på grund af det faktum, at GSH-syntesen afhænger af tilgængeligheden af aminosyren cystein, påpegede forskerne den mulige rolle som cystein-mangel kan spille.

Undersøgelsen fandt mere præcist, at gluten- og kaseinpeptider, der blev frigivet efter fordøjelsen af fødevarer, der indeholder hvede og mælk, reducerer cystein optagelsen, “med efterfølgende effekter på cellulær redox og methyleringsstatus, der så igen fører til globale ændringer i DNA-methylering og gentranskription”, det vil på almindeligt dansk sige, at de øger oxidativt stress og ændrer udtrykket på en sådan måde, at det kan føre til ubalancer eller egentlig sygdom. I et allerede svækket organ kan tilføjelsen af glutathion-manglen og indtaget af gluten / kasein i kosten måske yderligere forstyrre den cellulære afgiftningsproces, der er nødvendig for at opretholde sundheden.

Undersøgelsen fandt desuden, at fordøjelsen af kasein og gliadin (et protein i hvede) frigiver prolinrige peptider med opioidaktivitet, der nedregulerer cystein optagelsen i neuronale og gastrointestinale epitelceller via aktivering af opioidreceptorer. Det efterfølgende fald i cystein optagelsen blev forbundet “med ændringer i den intracellulære antioxidant glutathion og methyldonoren S-adenosylmethionin.” S-adenosylmethionin er en primær mekanisme for cellerne i vores krop kendt som methylering. Methylering er en livsvigtig biokemisk proces, der fungerer som cellernes “tænd/sluk”-kontakt for genaktivitet (epigenetik), afgiftning i leveren, dannelse af neurotransmittere og vedligeholdelse af DNA. Ubalancer i processen kan påvirke vores sundhed. Når S-adenosylmethioninniveauerne er lave, kan det forstyrre methylering, og dette er observeret i mange patologiske/sygelige tilstande, herunder adskillige kræftformer.

De eksperimentelle resultater var imidlertid komplekse og undersøgelsen konkluderede at:

Disse resultater illustrerer at mælke- og hvedeafledte peptider har potentiale til at udøve antioxidante og epigenetiske ændringer. Forskelle mellem peptider, der stammer fra human- og komælk, kan bidrage til udviklingsmæssige forskelle mellem ammede spædbørn og dem, der er opflasket på modermælkserstatning baseret på komælk. Begrænset antioxidantkapacitet, forårsaget af hvede- og mælkeafledte opioidpeptider, kan disponere modtagelige individer for inflammation og systemisk oxidation, og det kan delvist forklare fordelene ved glutenfri og kaseinfri diæter.

Disse undersøgelsesresultater er, selv om de er foreløbige, provokerende og mange ønsker ikke at se nærmere på disse sammenhænge, særligt ikke hvis det kan have store økonomiske konsekvenser. Men når vi fortsætter med at afsløre den rolle, som fødevarer spiller for gen-ekspressionen i kroppen – ernæringsmæssige overvejelser – kan vi bedre forstå, hvor rigtigt det er, at fødevarer ikke kun er ‘vores medicin’, men også repræsenterer informative faktorer, der er i stand til at ‘informere’ – bogstaveligt talt, ‘give form til’ – vores kroppe, helt ned på det molekylære niveau for på den måde at påvirke, hvordan vores gener udtrykker sig.

Vores moderne krop er jo formet gennem mange år og igennem mange generationer. Gener ændres kun meget langsomt.  Men når vi på relativt kort tid (femtusinde år er kort tid, når vi taler om ændring af gener) dramatisk ændrer de typer af fødevarer, vi indtager dagligt som ‘energi’ og ‘byggesten’ til vores kroppe, ændrer vi også den informative rygrad i vores genetiske og epigenetiske kropsplan. Det ser i hvert fald ud til på denne baggrund, at vi med fordel kunne se nærmere på oprindelige mælketyper og glutentyper, fordi de måske passer bedre sammen med vores oprindelige genetik?

 

A1-Mælks rolle ved kronisk sygdom

BCM-7 forværrer desuden også tarmpermeabiliteten og øger risikoen for utæt tarm (“leaky gut”), hvilket giver ufordøjede proteiner mulighed for at komme ind i blodbanen og udløse immunangreb. Denne mekanisme er involveret i Type 1 Diabetes, hvor BCM-7 ser ud til at skabe autoimmun ødelæggelse af pancreative beta-celler i dyreforsøg. Multiple Sclerose er en tilstand hvor mælkeproteinerne skaber moleculær efterligning mellem A1-kasein og myelin-skederne/hinderne – altså kroppen tager fejl af proteinerne og myelinet, og det kan måske føre til nerveskader, hvor kroppen fejlagtigt angriber sig selv. Patienter med stofskiftesygdommen Hashimotos forbedres ofte på A1-fri diæter, da BCM-7 også ”krydsreagerer” med skjoldbruskkirtelvæv. Og endelig er der mange, som er diagnosticeret med “laktoseintolerance”, men som rent faktisk reagerer på A1-kaseinet – proteinet, ikke på selve laktosen, som er mælkesukkeret.

 

A1-mælk skaber hos rigtig mange…..

Oppustethed, luftdannelse, ondt i maven og sløv fordøjelse.  BCM-7 forstyrrer nemlig tarmbevægelsen og øger slimproduktionen.  A1-mælk korrelerer desuden med højere crohns og colitis forekomster, mens A2-mælk reducerer symptomerne hos dem, der lider af inflammatoriske tarmsygdomme.

Depression: Opioidpeptider forstyrrer dopamin og serotoninbalancen, og kan muligvis forstyrre humøret. Derudover lokker mange madopiater, som i øvrigt også findes i hvede- og altså ko-baserede mælkeprodukter, os til at overforbruge fødevarer, der generelt er usunde. Hvede er for eksempel blevet knyttet til over 160 sundhedsmæssige udfordringer, og komælk vides at være en risikofaktor for som nævnt type 1-diabetes. Men begge forbruges globalt i store mængder og hyldes som “sundhedsfødevarer” af de intetanende masser, som er uvidende om de vanedannende problemer (pga. opioidpeptiderne), som de måtte have på dem. Den mørke side af hvede og komælk anerkendes sjældent, selvom begrebet madopiater burde kaste noget nyt og nødvendigt lys over emnet.

 

Skal vi lege maddetektiv?

Pointen er, at mad ikke kun er brændstof for kroppen, sådan som vi klassisk har defineret det gennem tiden. Den mad vi spiser, har faktisk dybe genregulerende og neuro-endokrint modulerende egenskaber. En af de bedste måder at undersøge, om madopiater påvirker vores helbred på, er ved at gå i gang med en eliminationsdiæt. En måde hvor du leger maddetektiv og starter med at udelukke fx komælk i 2- 4 uger for at se, hvad det gør ved din krop og dit sind. Herefter indfører du lidt i kosten igen og ser efter et par dage til en uge, hvordan kroppen føles. Du kan gøre det samme med alt, det du spiser, men komælk og gluten er oftest det, som folk ikke trives med at indtage. Oftest efter en gluten- og komælksfri diæt vil kroppen føles lettere og fri for skavanker, og det er muligt at opleve en fornyet sundhed og vitalitet, som du måske aldrig har prøvet før.

Mange ”tilsyneladende ikke-forbundne” sundhedsmæssige forhold kan nemlig forbedres / eller gå i remission, når gluten og komælk udelades helt fra kosten. Når maden så genindføres uger eller måneder senere, er det langt lettere at følge og se dens sande indvirkning på kroppen – fx kan skavanker, der altid har været der, men som på grund af deres kroniske tilstand er blev betragtet som normale, forsvinde? De tilbagemeldinger jeg typisk hører er – ’Jeg er ikke oppustet mere, min mave ser ikke gravid ud mere’, ’jeg føler mig lettere og mere energisk og min hud er normal’ og ’min fordøjelse er nu endelig god’.

 

Hvorfor A2-mælk er et sikrere alternativ

A2-mælk, fra Guernsey ko-racen (og i mindre grad fra Jersey typen) eller afrikansk / asiatisk kvæg, mangler som nævnt histidin i position 67 og det forhindrer BCM-7-dannelse og dermed opioiddannelsen.  A2-mælk reducerer derfor inflammation og forbedrer afføringskonsistens hos dem, der er sensitive. A2-mælk forbedrer desuden absorptionen af kalcium, D-vitamin og B12-vitamin sammenlignet med A1- mælk. Ged, får og bøffelmælk er naturlige A2- mælkeprodukter, hvilket gør dem til ideelle erstatninger for dem, der er sensitive over for mælkeprodukter.

På trods af flere hundrede undersøgelser, der forbinder A1-komælk med sygdomsrisiko, sker der ingen formidling af denne vigtige viden. Økonomiske problemstillinger kunne handle om, at Holsteinkøerne producerer højere mængder A1-mælk, hvilket øger incitamentet til at prioritere udbytte over fødevaresikkerhed. I DK ignoreres A1-mælke risici, mens lande som Australien og New Zealand, der har store markeder for A2-mælk fx fra får og geder, ser A2 mælketyper som et premium-produkt. Jeg vælger ikke at nævne navne her, men vi er et stort mælke-landbrugsland med en meget effektiv lobby på det område.

 

Sådan undgår du A1 Mælk

Skift til A2-kilder: Køb mælk mærket “A2” eller fra Jersey, selvom de ikke er helt A1 fri. Mælk fra Guernsey-køer er til gengæld det, du skal vælge, hvis du kan – det er dog desværre meget svært i skrivende stund i DK. Gede- og fåremælk er sikre alternativer såvel som bøffel- og kamelmælk. Fermenterede mejeriprodukter som fx yoghurt og kefir fra A1-mælk reducerer dog kasein-toksicitet en smule, men er du sensitiv, er det ikke sikkert, at det er nok til, at du undgår reaktioner.

 

Brug Ghee også kaldet klaret smør

Ghee stammer fra det gamle Indien og bliver traditionelt fremstillet ved at simre smør, indtil vandet fordamper og mælkesyrerne adskiller sig, hvilket efterlader en type gyldent nøddeagtigt fedt.

Ghee også kaldet klaret smør bruges meget i Ayurveda og er i de sidste 5000 år blevet set som helligt, medicinsk og kulinarisk fedt, værdsat for dets evne til at understøtte fordøjelsen og levetiden. Kulinarisk anvendes det som smør og det er særligt egnet til madlavning ved høj varme. Ghee er rig på fedtopløselige vitaminer, CLA, butyrat og er både laktosefrit og kaseinfrit. Ghee er mere stabilt end smør eller olivenolie til at stege og sautere i og producerer derfor færre skadelige forbindelser som acrylamider særligt sammenlignet med vegetabilske olier. Når alt det er sagt, så er smør 99% fedt, og der er dermed meget lidt protein/kasein i smør, så det er ikke så ofte, at det giver de helt store problemer at indtage lidt af.

 

Laktose intolerance

Laktose intolerance betyder, at din krop ikke producerer nok laktase (enzymet, der nedbryder mælkesukker), hvilket fører til oppustethed, luft og både forstoppelse og diarré.  Følsomhed over for laktose er mildere, fordi der produceres noget laktase, men store mængder mejeriprodukter kan stadig forårsage ubehag. Hvis du har den problematik, skal du undgå laktose, men husk – det kan handle om proteinet/kaseinet også. Visse infektioner eller antibiotika indtag kan desuden forårsage midlertidig intolerance, og laktase produktionen falder desuden naturligt med alderen også. Så hvis du føler dig dårligere til at klare mejeriprodukter med alderen, kan det være derfor.

 

Understøt din tarmsundhed generelt

Ved at spise probiotisk rige fødevarer – fx yoghurt, kefir, surkål, kimchi og fermenterede fødevarer som fx oste for bedre fordøjelse. Forøg føden for de probiotiske gavnlige bakteriestammer ved at spise mere prebiotika – i form af forskellige typer af fibre fra fx frugt, grøntsager samt meltyper som sorghum og hirsemel. Husk at drikke mindst 2 liter vand om dagen.

 

Kina studiet

En af de mest omfattende undersøgelser af sundhedseffekterne af komælk er fra Kina Studiet, et 20-årigt forskningsprojekt ledet af T. Colin Campbell fra Cornell University. Undersøgelsen fandt, at kasein, hovedproteinet i komælk, er et kræftfremkaldende stof, der fremmer væksten af kræftceller (se linket til studiet herunder). Campbells fund, der er beskrevet i hans banebrydende bog, antyder, at en kost med højt indtag af animalsk protein, inklusive komælk, er en vigtig risikofaktor for mange af de alvorlige og kroniske sygdomme, der er i voldsom vækst i den vestlige verden.

 

Mejeriindustriens små hemmeligheder

Hvis komælk er så problematisk, hvorfor hører vi så fortsat kun om dens formodede sundhedsmæssige fordele? Jo, som nævnt har mejeriindustrien en magtfuld lobby, der bruger millioner af kroner hvert år på at fremme deres produkter som sunde og livsnødvendige. Men bag de mange annoncer og smarte slogans ligger en mørkere virkelighed: En industri, der vælger overskud før folkesundhed, og som ikke har problemer med Bovaer-forgiftede og syge køer, pumpet fuld af antibiotika, blot for at få et giftigt produkt ud og tjene mange penge.

 

Sunde alternativer

Så hvad skal en mælke-glad type så gøre? Heldigvis er der sikrere, sundere muligheder. Ur-mælk fra Thiese mælk er for eksempel A2-typen, der jo er lettere at fordøje, hvilket gør det til et godt valg for mange mennesker. Og for dem, der foretrækker lidt federe produkter, kan man vælge får- og gedemælk, hvis A2-proteiner kommer uden om de sundhedsmæssige risici forbundet med almindelig komælk. Fermenterede mejeriprodukter såsom yoghurt og kefir har som sagt også en tendens til at blive bedre tolereret end mælk, da noget af proteinet er blevet nedbrudt under fermenteringen.

 

Hvad så med kalcium?

Du kan tage et tilskud, hvis du undgår mælkeprodukter helt og så spise ting som:

• mørkegrønne grøntsager,
• sardiner,
• mandler,
• sesam,
• svesker
• nødder
• granatæble

Du bør i øvrigt ALTID tage D3-vitamin, magnesium og K2-vitamin sammen med din kalk. Ellers bliver optagelsen dårligere, og du risikerer,  at kalken ikke trænger ind i dine knogler og tænder, hvor den skal bruges.

 

Videnskaben er klar

A1-mælk kan have alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser, mens A2-mælk er mere i overensstemmelse med vores forfædres kost, der nærede generationer uden skade. Ved at vælge A2-mejeriprodukter kan du nyde mælkens fordele uden at risikere inflammation, autoimmunitet eller neurologiske problemer.

For yderligere forskning se kilderne herunder.

Marie Louise Theill

 

Kilder:

• “Devil in the Milk Illness Health and the Politics of A1 and A2 Milk” by Thomas Cowan
• “Healing the Thyroid with Ayurveda” by Vaidya Rama Kant Mishra
• “The Dirt Cure – Growing Healthy Kids with Food Straight from Soil” by Maya Shetreat-Klein MD
• “Nutrition and the Mind How What You Eat Affects Your Mental Health” by Zamzar
• “Nutrition and Mental Health The GutBrain Connection” by Zamzar
• “The Food Mood Connection” by Uma Naidoo MD
• “Intuitive Fasting” by Dr Will Cole
• “Food What the Heck Should I Cook” by Mark Hyman
• “Healing the Thyroid with Ayurveda” by Marianne Teitelbaum

Woodford, Keith. “A1 and A2 Milk & Diabetes.” European Journal of Clinical Nutrition 59, no. 11 (November 2005): 1262-1263. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC1810120/.

https://www.mdpi.com/2072-6643/6/1/15

Cade, Robert, Zhongjie Sun, and Fiona McLean. “Beta-casomorphin-7: A Clue to Our Understanding of Schizophrenia?” Medical Hypotheses 71, no. 6 (December 2008): 921-922. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/18000095.

 

Gerstein, Hertzel C. “Cow’s Milk Exposure and Type I Diabetes Mellitus: A Critical Overview of the Clinical Literature.” Diabetes Care 17, no. 1 (January 1994): 13-19. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/11424630.

 

Lanou, Amy Joy. “Should Dairy Be Recommended as Part of a Healthy Vegetarian Diet? Counterpoint.” The American Journal of Clinical Nutrition 89, no. 5 (May 2009): 1638S-1642S. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/19321571.

 

Campbell, T. Colin, and Thomas M. Campbell II. The China Study: Startling Implications for Diet, Weight Loss, and Long-Term Health. Dallas: BenBella Books, 2006. https://nutritionstudies.org/the-china-study/.

 

https://www.hopkinsmedicine.org/health/conditions-and-diseases/lactose-intolerance

https://www.theguardian.com/lifeandstyle/2025/jun/30/is-it-true-that-were-all-a-little-bit-intolerant-to-dairy

K-L Reichelt, D Jensen. IgA antibodies against gliadin and gluten in multiple sclerosis. Acta Neurol Scand. 2004 Oct;110(4):239-41. PMID: 15355487 [iii] A Vojdani, A W Campbell, E Anyanwu, A Kashanian, K Bock, E Vojdani. Antibodies to neuron-specific antigens in children with autism: possible cross-reaction with encephalitogenic proteins from milk, Chlamydia pneumoniae and Streptococcus group A. J Neuroimmunol. 2002 Aug;129(1-2):168-77. PMID: 12161033 [iv] Vincent T Ramaekers, Jeffrey M Sequeira, Nenad Blau, Edward V Quadros. A milk-free diet downregulates folate receptor autoimmunity in cerebral folate deficiency syndrome. Dev Med Child Neurol. 2008 May ;50(5):346-52. Epub 2008 Mar 19. PMID: 18355335

Ansvarsfraskrivelse: Denne artikel er ikke beregnet til at give medicinsk rådgivning, diagnoser eller behandling. Den er til information og inspiration.