De fleste af os har hørt om gluten. Det er et protein, som eksempelvis findes i hvede, og som kan skabe udbredt inflammation i kroppen. Salget af glutenfri produkter og glutenfri opskrifter er stigende, og stadig flere mennesker forsøger at få det bedre ved at undgå gluten. Lægerne kan ikke måle det ubehag, folk føler ved at spise det, og ideerne er mange om, hvordan vi skal undgå det og hvorfor. Men hvad hvis der er noget helt grundlæggende, som vi ikke har forstået ved hele denne glutenproblematik?

Her på siden og i min nye bog Lektinfri kan du læse om, hvorfor der er meget mere til hele denne glutenproblematik, end vi hidtil har gået og troet. Det viser sig nemlig, at gluten bare er ét af mange varianter af højst inflammationsskabende planteproteiner kaldet lektin.

Lektiner skader din fordøjelseskanal

Ser du, lektin er plantens forsvarsstoffer. Planterne laver formentlig lektiner for at beskytte sig og genere dem, der kunne finde på at spise dem. Lektin angriber nemlig fordøjelseskanalen, når de indtages, men også led, nerver, hjerne og immunforsvar kan blive påvirket af lektiner. Lektiner findes i det meste korn, i ærte- og natskyggefamiliens planter såsom kartofler, tomater, peberfrugter, auberginer, gojibær og chili. Som du kan se, er der lektiner i mange af de planter, vi betragter som sunde, og som vi typisk spiser mange af.

Problemet med lektiner er netop, at de er i mange af de produkter, vi spiser i store mængder til daglig. Med bevidste ændringer i vores kostvaner kan vi styre udenom de mest problematiske, og på den måde give kroppen ro til at hele, få vægten til at stabilisere sig og få energien tilbage igen[1].

Det er ikke alle lektiner, der er ens

Men når det er sagt, er det også vigtigt at sige, at ikke alle lektiner er ens. For eksempel har nogle lektiner ligefrem nogle sundhedsmæssige fordele og har vist sig at styrke immunsystemet. Det gælder eksempelvis dem, du finder i hvidløg. De har også antibakterielle egenskaber og kan muligvis hjælpe kroppen med at identificere og uskadeliggøre kræftceller. Nogle af de problematiske lektiner kan dog let uskadeliggøres ved trykkogning og ved at fjerne skind og kerner. Det gælder for mange af natskyggefamiliens planter, som tomat og peberfrugt. Mens andre på ingen måde kan uskadeliggøres – det gælder gluten, der er et af de mest problematiske lektiner.

Så jeg siger ikke, at du aldrig må få lektiner mere. Jeg siger, at du skal vælge de værste fra og så finde ud af, om du kan spise lidt lektin, når du tilbereder det rigtigt.

Hvordan du præcis gør det, viser jeg dig i min nye bog: Lektinfri, Muusmann Forlag.

Historien om lektiner

Den nyeste viden om lektiner er baseret på kirurg og hjertelæge Dr. Steven Gundry. Han har i sin kliniske praksis med stor succes behandlet tusinde af patienter med denne lektinfri måde at spise på.

Hans program er klinisk testet og effektivt. Dem, der særligt har haft glæde af den nye metode, er mennesker. der lider af utæt tarm (leaky gut), autoimmune tilstande, overvægtige, folk med hudsygdomme og hovedpiner samt neurodegenerative lidelser.

Forekomsten af en særlig type af klistrende (agglutinerende) proteiner har faktisk været kendt lige siden 1800-tallet. Men i 1960’erne blev det klart, at sådanne proteiner er sukker-specifikke. Det vil sige, at disse celle-agglutinerende proteiner har en forkærlighed for at binde sig til sukkerstoffer. De fik navnet lektiner, fordi de har en særlig evne til at klistre. Selv om lektiner viste sig at forekomme meget i planter og til en vis grad også i dyr, blev meget få lektiner isoleret indtil begyndelsen af 1970’erne, og der blev de faktisk ikke tildelt meget opmærksomhed.

Men i takt med at man opdagede, at lektiner er yderst nyttige værktøjer til undersøgelse af kulhydrater på celleoverflader og karakterisering af glycoproteiner, blev der forsket mere i dem. I de efterfølgende år er adskillige lektiner blevet isoleret fra planter såvel som fra mikroorganismer og dyr. I løbet af de sidste to årtier er strukturerne i hundredvis af dem blevet etableret. Samtidig blev det vist, at lektiner fungerer som en slags ”genkendelses” i celle til celle interaktioner i en række biologiske systemer.

Lektiner er blevet brugt i politiske attentater 

Dr. Nathan Sharon er en af de andre forskere, der har lavet banebrydende studier af lektiners struktur og funktion. Han har arbejdet med sojabønners agglutinin og offentliggjorde i 1960’erne hundredvis af papirer, der dækker alle aspekter af lektiner, fra det strukturelle grundlag for lektin-kulhydrat interaktioner til kliniske anvendelser.

Ricin og abrin blev som de første lektiner isoleret fra henholdsvis frø af rior træet (Ricinus communis) og jequirity bønnen (Abrus precatorius). Den brede offentlighed blev opmærksom på ricin i 1978, efter at det blev brugt som et våben i det berygtede politisk motiverede “paraply mord” af Georgi Markov, en bulgarsk oppositions forfatter i eksil. USA udviklede desuden under 1. verdenskrig en ricinbombe og fik den testet af det britiske militær, men den har dog heldigvis aldrig været anvendt som et masseødelæggelsesvåben! Men tag ikke fejl – bare en lille håndfuld rå kidneybønner er nok til at slå et menneske ihjel, fordi de, hvis de indtages rå, får blodet til at koagulere (størkne).

En god og en dårlig nyhed

Jeg har to nyheder til dig: En god og en dårlig. Den dårlige får du lige først – for faktisk så er der lektiner i næsten alt. Den gode nyhed er, at du kan undgå dem med lidt viden og nogle nye vaner, og det er heldigvis ikke alle lektiner, der er lige problematiske.

I helt grove træk drejer det sig om:

• At stoppe helt, eller i hvert fald i otte uger, med at spise de fødevarer, der indeholder problematiske lektiner, og kun spise de fødevarer, der ikke indeholder lektiner eller kun indeholder de mere harmløse af slagsen.
• At minimere lektinerne ved at tage skrald, kerner og hinder af.
• Droppe de hårde skaldele som fx klid og brune ris. Den hårde skal er nemlig designet til at skabe irritation.
• At spise frugt og grønt, der er økologiske og i sæson – de har færre lektiner.
• At genindføre nogle lektiner i meget begrænsede mængder, når du er klar til det.
• Generelt og paradoksalt nok at spise meget mere grønt.

Så hvis du tør gå med mig, vil jeg byde dig velkommen til en grøn, jordnær, lektinfri mikrobe-evolution i din krop og i dit køkken!

[1] http://poisonousplants.ansci.cornell.edu/toxicagents/lectins.html#lecttox