Champagne er gudernes sundhedsdrik
Champagne er noget af det lækreste, der findes, hvis du spørger mig. Det er for det første dejligt boblende og giver en lethed i sindet efter bare et enkelt glas. Derudover er det prop fyldt med polyfenoler, som er de antioxidanter vi får fra druerne. De hjælper med at beskytte både din hjerne og dit hjerte, samtidig med at det holder dit blodtryk lavt og øger dine “feel-good ” hormoner i hjernen. Hvis du drikker det med måde naturligvis!
Der er andre sunde sager, der har nogle af de samme forbindelser, som du kan finde i champagne. Kakao har dem for eksempel, men mens en kop varm chokolade kan være dejligt på en kold dag, så virker den på en eller anden måde ikke så sjov som et glas champagne – vel?! Så selvom champagne ofte ikke er farvet, som fx rødvin, så er polyfenolerne der alligevel, og det viser sig, at champagne meget sundere end alle andre typer af vin. Champagne giver dig nemlig den samme mængde antioxidante hjertebeskyttelse som rødvin og mere end fx blåbær og de fleste frugter.
British Journal of Nutrition offentliggjorde en undersøgelse, der så på, om champagne forbedrer arteriel sundhed eller ej, og det gør det bestemt. De gav folk to glas champagne at drikke og fandt, at champagne øger nitrogenoxid. Det er en forbindelse, der afspænder dine blodkar og sænker dit blodtryk.
En anden undersøgelse offentliggjort i Journal of Agricultural and Food Chemistry fandt, at antioxidanterne i fenolsyrerne også beskytter din hjerne mod skader, som frie radikaler kan forårsage. De beskytter dig også, selvom du kun drikker en lille mængde champagne, som du bør holde dig til.
Der findes 3 fordelagtige fenolsyrer i champagne tyrosol, koffeinsyre og gallinsyre. En lille procentdel af mennesker kan dog reagere på disse, og det er derfor nogle få mennesker får hovedpine og ikke har det godt med champagne. Hvis du er en af de uheldige få, skal du selvfølgelig springe champagnen over!
Champagne frigiver også gavnlige neurotransmittere, der ligesom “feel good ” dopaminet, hjælper dig med at føle velvære, tænke positivt og opleve glæde.
Som kostekspert med kendskab til inflammatoriske fødevarer ved jeg, at de fleste mennesker klarer sig meget godt med champagne og mousserende vine lavet på ”metode traditionelle” i forhold til andre typer af vine. Den type af mousserende vine, der kan prale mest af sine sundhedsmæssige fordele, er dog klart champagnen. Men vine lavet på den gammeldags fermenterede måde som fx spansk Cava, italiensk Spumante og Franciacorta har også nogle af de gavnlige egenskaber, fordi de netop er mousserende/fermenterede vine. Rødvine er ikke så gode, fordi de har et meget højere niveau af histamin såvel som de dårligt tolererede tanniner. Hvidvine er ofte fyldt med sukker og spiritus og øl er slet ikke godt.
Champagne forbedrer fordøjelsen, men selvfølgelig har franskmændene vidst det hele tiden. En tysk undersøgelse sammenlignede faktisk spiritus som vodka med vin og champagne og fandt, at vin og champagne øgede gavnlige fordøjelsessafter, mens spiritus ikke havde nogen effekt.
Husk dog – at der er histaminer i al vin og at det bør være økologisk, da konventionel vin ofte indeholder op til 30 forskellige typer af pesticider. Champagne skal heller IKKE indtages til dagligt men et par glas til festlige lejligheder, det skal der da være plads til – SKÅL!
Kilder:
Vauzour, David, et al, “Champagne Wine Polyphenols Protect Primary Cortical Neurons against Peroxynitrite-Induced Injury,” J. Agric. Food Chem. 2007;55(8)2854–2860
Vauzour, David, et al, “Moderate Champagne consumption promotes an acute improvement in acute endothelial-independent vascular function in healthy human volunteers,” British Journal of Nutrition 2010; Volume 103, Issue 08
Teyssen, S., Lenzing, T., González-Calero, G., et al, “Alcoholic beverages produced by alcoholic fermentation but not by distillation are powerful stimulants of gastric acid secretion in humans,” Gut Jan. 1997; 40(1):49–56
Dudley, J.I., Lekli, I., Mukherjee, S. et al, “Does white wine qualify for French paradox?” J. Agric. Food Chem. Oct. 22, 2008;56(20):9362-73
