Kender du fænomenet Leaky Gut-syndrom?

Måske har du hørt om, at tarmen kan blive utæt, men hvad betyder det egentlig? Tænk på din fordøjelseskanal som et stofnet med ekstremt små huller, der kun lader bitte små specifikke stoffer passere igennem. Din tarmslimhinde fungerer som en slags si eller barriere, der holder større partikler, der kan skade dit system ude eller inde, kan man sige.

Under normale forhold fungerer tarmens cellelag/epitel nemlig som et finmasket net, der kun tillader korrekt fordøjede næringsstoffer at passere fra tarmen og ud i blodet, mens det blokerer for større partikler som ikke-fordøjede fødevareproteiner, skadelige bakterier og toksiner. Når barriererne imellem tarmcellerne kompromitteres, udvikles der større huller og flere og flere skadelige stoffer — inklusive gluten, kasein, lipopolysaccharider (LPS) ”små stykker af affald fra bakterier” kan smutte ud i blodet. Dette kan udløse en øjeblikkelig immunrespons, da kroppen genkender disse udefrakommende stoffer og skaber et defensivt angreb, hvilket du vil opleve som inflammation. Når tarmbarrieren er brudt, udfoldes der med andre ord en kaskade af patologiske/skadelige begivenheder, der påvirker flere organsystemer også ud over bare fordøjelsen.

Leaky gut eller utæt tarm – er et voksende problem, som millioner af mennesker kæmper med og de fleste ved det ikke nødvendigvis selv. Problemet er, at utæt tarm som sagt ikke kun påvirker fordøjelsessystemet, men i virkeligheden kan det føre til mange andre sundhedsmæssige udfordringer og derfor kan det være svært at opdage en direkte sammenhæng. En utæt tarm kan fx være årsag til fødevareallergi, intolerance, mangel på energi, ledsmerter, skjoldbruskkirtelubalance og autoimmune sygdomme.

Når nogen har en utæt tarm, bliver “nettet” i din fordøjelseskanal altså for åbent, hvilket får endnu større huller til at udvikle sig i dit net, så ting, der normalt ikke kan og bør passere igennem, nu bliver i stand til at gøre netop det. Nogle af de ting, der ikke bør kunne passere igennem, inkluderer ufordøjet proteiner som fx gluten, skadelige bakterier og ufordøjelig mad.

Dette fører til inflammation i dit fordøjelsessystem og kan forårsage symptomer som:

• Overfølsomhed over for mad af forskellig slags
• Træthed
• Smerter
• ledsmerter
• Oppustethed
• Stofskifteproblemer
• Hovedpine
• Hudproblemer, som rosacea, eksem, psoreasis, vitiligo og acne
• Vægtøgning

 

Et af de største advarselstegn som indikerer, at du måske har utæt tarm, kan være, at du oplever flere og flere tilfælde af overfølsomhed mht. mad. Delvis fordøjet protein og fedt kan nemlig, hvis det siver gennem din tarmforing, finde vej ud i din blodbane, hvilket som sagt kan forårsage en allergisk reaktion.

En allergisk reaktion betyder ikke nødvendigvis, at du bryder ud i udslæt over hele din krop som ved en helt klassisk allergisk reaktion, men det kan føre til et af de symptomer, der er nævnt ovenfor.  Hvis der ikke tages hånd om det, kan det på sigt føre til mere alvorlige sundhedsmæssige problemer som inflammatoriske tarmsygdomme, gigt, eksem, psoriasis, migrænehovedpine, muskelsmerter og kronisk træthed mm.

Et andet problem med utæt tarm er, at det kan forårsage en dårligere absorption af vitale mineraler og næringsstoffer, herunder især zink, jern, magnesium og B12-vitamin.

 

Hvorfor opstår utæt tarm?

Der er 4 hovedårsager:

• Noget du spiser
• Stress
• Giftstof ophobning eller påvirkning
• Mikrobiome ubalancer

 

De mest almindelige ting, der kan skade din tarms barriere, er korn med gluten, sukker, GMO-fødevarer og komælk.

Problemet med korn er, at det meste indeholder lektiner (gluten er blot ét ud af mange lektiner), og de kan skade tarmen og skabe dårligere optag af næringsstoffer. Lektiner er proteiner, der produceres af de fleste planter, for at planten ikke overspises. De skaber lidt problemer for dem, der spiser dem, så planten på den måde sikrer sig mod overhøstning. Så plantens forsvarsstoffer er ikke altid så gode for dig i store mængder i hvert fald. Og visse planteforsvarsstoffer/lektiner er mere potente i deres gift end andre.

 

Fødevarer der forårsager utæt tarm

Lektiner findes i mange fødevarer, ikke kun korn og grøntsager. Hvis de indtages i små mængder, vil din krop normalt have det fint med dem. Men fødevarer, der har store mængder potente lektiner, som fx fuldkornshvede, grove ris, bønner, majs og soja er mere problematiske.

Trykkogning og fermentering kan fjerne eller i hvert fald reducerer mængden af lektiner, og gøre disse fødevarer lettere at fordøje. GMO og hybridiserede fødevarer har en tendens til at være de værste mht. lektiner, da de er blevet ændret af os mennesker for at kunne give større udbytte. Så gå generelt efter oprindelige sorter og mad der ikke er fabriksfremstillet.

Gluten er et af flere lektiner, der kan skade din tarmforing, og forårsage utæt tarm.  Så mens du arbejder for at helbrede dit tarmsystem, skal du holde dig væk fra alle korntyper, undtagen sorghum, hirse og teff.  Når din tarm er sund og hel igen, kan du tilføje nogle flere korntyper, men gluten og fuldkorn vil jeg anbefale, at du holder dig helt fra, for at undgå at din tarm igen bliver utæt.

 

Problembarnet prolamin

Spring dette over hvis du ikke er til de mere tekniske forklaringer. Men du skal vide, at der findes noget, der hedder prolaminer. Det er en bestemt gruppe proteiner, der er en nøglekomponent i gluten. Som du måske ved, består gluten af to grupper: prolaminer og gluteliner, og den mest besværlige komponent i gluten er prolaminet gliadin, som er ansvarligt for at forårsage smertefuld inflammation ved glutenintolerance/cøliaki. Gluten er ét ud af en gruppe af problemskabende proteiner kaldet prolaminer.

Prolaminer er ikke et enkelt stof, men en familie af proteiner, der findes i korn. Eksempler på prolaminer inkluderer gliadiner i hvede, hordeiner i byg, sekaliner i rug og aveniner i havre. Disse proteiner er kendetegnet ved at være rige på aminosyren prolin, hvilket gør dem meget modstandsdygtige over for fordøjelse via humane enzymer. Faktisk kæmper vores fordøjelsesenzymer generelt med prolamin nedbrydning og disse proteiner indeholder endda også protease hæmmere, der yderligere forringer vores fordøjelseskapacitet. Den manglende fordøjelse giver prolaminer mulighed for at overleve ufordøjede og interagere med tarmens slimhinde og skabe leaky gut.

De sundhedsmæssige implikationer af prolaminer er betydelige, især for personer med arvelige tilbøjeligheder. Når de indtages, kan de nemlig udløse en kaskade af negative effekter. F.eks. har gliadin, – hvede-prolamin, vist sig at udløse frigivelsen af en tarmpeptid kaldet zonulin. Zonulin regulerer de steder i tarmen mellem cellerne i tarmepitelet, der skal holdes åbne og lukkede på helt præcise tidspunkter. Undersøgelser har vist, at eksponering for gliadin i tarmen fører til zonulin opregulering og deraf følgende løsning af de intercellulære dele der kaldes ”tight junktions” og føre til øget tarmpermeabilitet” eller utæthed hos alle individer, ikke kun dem med cøliaki. Denne proces, kendt som “utæt tarm”, giver uvedkommende partikler mulighed for at komme ud i blodbanen, hvilket potentielt kan føre til systemisk inflammation og autoimmune reaktioner.

Desuden klassificeres prolaminer som lektiner, der jo er kulhydratbindende proteiner, der kan fungere som agglutininer eller ”klistrede proteiner”, der får partikler til at koagulere/klistre sammen (tænk bare på din hvedebolledej, så ved du hvor klistereffekten stammer fra). Ved at binde sig til cellerne, der forer tarmkanalen, kan prolaminer forstyrre fordøjelses- absorberings- og beskyttelsesfunktioner og kan endda ændre tarmen mikrobiomet ved at fremme overvæksten af skadelige bakterier. For dem med cøliaki kan en autoimmun reaktion på disse prolaminer desuden forårsage alvorlig nedbrydning af tyndtarmens fine fimrehår, mens andre kan opleve ikke-cøliaki glutenfølsomhed eller bare intolerance, hvilket indebærer en mangelfuld evne til at fordøje gliadin. Den eneste effektive behandling af disse forhold er at undgå glutenholdige fødevarer.

Der findes også prolaminer i de meltyper, som jeg anbefaler dig at erstatte hvedemelet med. Men de prolaminer, der findes i hvede, hirse og sorghum, repræsenterer forskellige proteinfamilier med markant forskellige biologiske virkninger på vores krop. At forstå disse forskelle er kritisk for at optimere vores sundhed, især for dem med autoimmune disponeringer, fordøjelsesforstyrrelser eller neurologiske symptomer. Hvede indeholder som sagt et prolamin kendt som gliadin, som er det mest studerede og problematiske af korn prolaminerne. Forskning har vist, at gliadin ikke nødvendigvis er sikkert at indtage, selv for individer der ikke har cøliaki — en undersøgelse offentliggjort i GUT i 2007 fandt, at tarmbiopsi-kulturer fra både cøliaki og ikke-cøliaki patienter producerede en interleukin-15-medieret respons, når de blev udfordret med gliadin, hvilket førte forskere til at konkludere, at “gluten formentlig fremkalder en skadelig virkning gennem en IL-15 hos alle individer”.

Hvedegliadin opregulerer zonulin produktion, et protein involveret i modulering af tarmpermeabilitet/utæthed, og denne aktivering forekommer “også uden genetisk disponering for autoimmunitet” . Dette betyder, at en patologisk reaktion på hvedegluten kan være en normal menneskelig respons snarere end en, der udelukkende er baseret på genetisk/arvelig overfølsomhed. Derudover kan gliadin nedbrydes til opioidpeptider kaldet gliadorphin og gluten exorfiner, som kan aktivere opioidreceptorer i hjernen, hvilket fører til forstyrret hjernefunktion og det kan have vanedannende effekter.

Hirse indeholder sin egen klasse af prolaminer, men disse proteiner er strukturelt og immunologisk adskilt fra hvedegliadin. Mens hirseprolaminer også er prolinerige lagringsproteiner, der er modstandsdygtige over for protease-understøttet fordøjelse hos mennesker, udløser de ikke den samme autoimmune kaskade som hvedegliadin. Glutenreaktive immunceller, der reagerer på gliadin, genkendes ikke på samme måde, så hirseprolaminer trigger ikke immunsystemet på samme destruktive måde.

Sorghum indeholder prolaminer kendt som kafiriner, som er magen til de prolaminer, der findes i andre typer af korn, men det har unikke strukturelle egenskaber. Som alle prolaminer er kafiriner også lagringsproteiner, der er resistente over for humane fordøjelsesenzymer og indeholder proteaseinhibitorer, der forringer vores fordøjelseskapacitet. Imidlertid har det vist sig, at sorghum kafiriner er mindre immunogene end hvedegliadin, hvilket gør sorghum til et potentielt sikrere kornvalg især for personer med glutenfølsomhed, men muligvis for alle.

Den grundlæggende forskel mellem hvede, hirse og sorghum prolaminer ligger med andre ord i deres immunologiske reaktivitet. Det har vist sig, at hvedegliadin forårsager skade på tarmen, øger tarmpermeabiliteten, indeholder farmakologisk aktive egenskaber og fremkalder molekylære efterligninger — effekter, der strækker sig ud over bare tarmen og også kan påvirke mere fjerne organer som fx hjernen. I modsætning hertil udløser hirse og sorghum prolaminer hverken den samme zonulin-medierede permeabilitetskaskade eller de adaptive immunresponser, der er karakteristiske ved hvedeindtag.

Som følge af den store mængde af prolaminer i moderne korn — som indeholder markant mere gluten end oprindelige og ikke så hybridiserede sorter som fx sorghum og hirse — og deres inkorporering i forarbejdede fødevarer som fortykkere og stabilisatorer, vender mange mennesker sig i disse tider forståeligt nok mod en glutenfri kost, fordi de mærker, at det støtter en god fordøjelse mm.

 

Konventionelle komælksprodukter og sukker

Konventionel komælk er en anden type fødevare, der kan forårsage utæt tarm. Den del der især vil kunne skade din tarm, er proteinet kasein A1.  Pasteuriserings- og homogeniseringsprocessen vil også ødelægge vigtige enzymer, der gør sukkerarter som laktose meget vanskelige at fordøje. Af denne grund anbefaler jeg kun at købe mejeriprodukter, der er fra: A2-køer, fx urmælk, ged, får eller bøffel. Gammeldagskærnet økologisk smør kan gå an i små mængder, da det indeholder forsvindende lidt lektin.

Sukker er et andet stof, der kan ødelægge dit fordøjelsessystem.  Sukker fodrer væksten af gær, candida og skadelige bakterier, der kan skade din tarm. Dårlige bakterier skaber faktisk også giftstoffer, der både beskadiger sunde celler og kan lave hul i din tarmvæg.

 

Din psyke og livsstil spiller også ind

Kronisk stress svækker dit immunsystem over tid, det lammer din evne til at bekæmpe udefrakommende trusler som fx skadelige bakterier og vira, der fører til inflammation og utæt tarm.  For at reducere stress anbefaler jeg at få 8-9 timers søvn, motionere lidt til dagligt, hvile lidt hver dag, meditere dagligt og hænge ud med positive og opløftende mennesker.

 

Fra dysbiose til symbiose

Endelig er en af de førende årsager til utæt tarm en tilstand kaldet dysbiose, hvilket bare betyder en ubalance mellem gavnlige og skadelige arter af bakterier i din tarm. For mange kan denne ubalance begynde allerede ved fødslen, fordi de blev født ved kejsersnit og derfor ikke fik de naturlige bakterier med fra mors fødselskanal, eller fordi din mor måske ikke selv havde en sund tarm. Overbrug af receptpligtige antibiotiske lægemidler, drikkevand med klor og fluor, og manglen på probiotika og prebiotika holdige fødevarer og ultraforarbejdet mad bidrager til denne ubalance mellem gode og dårlige bakterier.

 

Utæt hjerne

Et andet emne, der er vigtigt at nævne, er, hvordan utæt tarm kan påvirke hjernen.  Hvis du nogensinde har set et barn med autisme med en kraftigt emotionel reaktion, kan det faktisk være forårsaget af tarmpermeabilitet – altså utæt tarm. Gluten og kaseinfri kost har vist sig at være effektivt for mange børn og voksne med autisme, fordi disse proteiner kan lække gennem tarmen og derefter recirkulere i hele kroppen og påvirke hjernen på samme måde som et opioidt lægemiddel. Så i mange tilfælde er det vigtigt at forstå, at hvis du kan hele tarmen, så kan du også hele hjernen.

 

Plan til heling af tarmen:

 

• Fjern fødevarer og faktorer, der skader tarmen

 

• Erstat med helbredende fødevarer

 

• Reparer med specifikke kosttilskud

 

• Balancer med probiotika og prebiotika

 

Her er den protokol, jeg har brugt sammen med mine klienter gennem årene, der har hjulpet dem med at se rigtig gode resultater.

 

• Husk at de vigtigste fødevarer at fjerne er sukker, korn undtaget sorghum, hirse og teff, grøntsager med problematiske lektiner, konventionelle mejeriprodukter- og GMO-fødevarer. (Når du melder dig på mit nyhedsbrev, får du automatisk en liste tilsendt med mad, du kan spise og det du bør gå uden om).

 

• Der er mange kosttilskud, der understøtter dit fordøjelsessystem, men jeg mener, at de vigtigste er: L-Glutamin, Probiotika fx Vita Biosa,, små mængder ren lakridsrod og NAC.

 

• Probiotika og prebiotika er vigtige at tage, fordi de hjælper med at genopfylde gode bakteriestammer og holde de dårlige bakterier i skak. Jeg anbefaler at få probiotika i både mad og supplementform. Hvis du skal spise dig til det, kan du fx spise kimchi, surkål og vandkefir. Prebiotika er ikke noget du tager som kosttilskud, men du spiser dig til det ved at spise fx kål, selleri, løg, asparges, jordskok, artiskok, valnød, granatæble og almindelige æbler mm. Det indeholder nemlig alt sammen de prebiotiske fibre, som dine probiotiske stammer lever højt på at spise.

 

• L-Glutamin er god til at helbrede en utæt tarm. Glutamin er en essentiel aminosyre, der er antiinflammatorisk og nødvendig for vækst og reparation af din tarmforing.  L-glutamin virker som en beskytter for dine cellevægge.

 

• Kollagen er vigtigt for at reparere vævet, der forer tarmen. Kollagen fx i form af suppe kogt på et kyllingeskrog eller som et rent pulver tilskud leverer de råmaterialer, der er nødvendige for at genopbygge beskadigede cellevægge og forbedre fordøjelsesprocessen generelt. Spis altid kollagen med lidt C-vitamin for at udnytte det maksimalt. Spis det helst som fiske collagen, da det generelt er mindre forurenet.

 

• Lakridsrod er en adaptogen urt, der hjælper med at afbalancere cortisol niveauet og forbedrer syreproduktionen i maven. Det støtter desuden kroppens naturlige processer til opretholdelse af slimlaget i maven og tyndtarmen. Denne urt skal dog tages sparsomt, idet lakrids kan hæve blodtrykket. Tag det evt. som DGL, hvor den blodtryksfremmende effekt er fjernet fra lakridsen.

 

• NAC – en forkortelse for N-acetylcystein, som er en semi-essentiel aminosyre og en modificeret form af cystein, der primært bruges som kosttilskud eller medicin. Det fungerer som en forløber for glutathion, kroppens mest potente antioxidant, der beskytter cellerne mod oxidativ stress og understøtter leverens afgiftning. Antioxidanteffekten af NAC og immunstøtten er især det, der hjælper med at genopbygge glutathionniveauerne, hvilket så styrker immunforsvaret og beskytter mod frie radikaler. Alt sammen noget som du kan have glæde af for at hjælpe din tarm med at hele.

Husk at ovenstående tilskud er generelle anbefalinger, hertil kommer ofte individuelle kosttilskuds anbefalinger, som denne artikel ikke kan tage højde for.

Men hvis du kan følge ovenstående, er du rigtig godt på vej til at helbrede din tarm og din krop!

 

Husk – Spørg altid din læge eller anden relevant behandler til råds inden du laver afgørende om på din kost og medicin, hvis du er syg.

 

Kilder fra bl.a.  Greenmedinfo:

https://www.sciencedirect.com/topics/agricultural-and-biological-sciences/prolamin

https://gut.bmj.com/content/56/6/889

Kiefer D, Ali-Akbarian L (2004). “A brief evidence-based review of two gastrointestinal illnesses: irritable bowel and leaky gut syndromes”. Alternative Therapy Health Medicine 10 (3): 22–30.

Maes M, Leunis JC (2008) ‘Normalization of leaky gut in chronic fatigue syndrome (CFS) is accompanied by a clinical improvement: effects of age, duration of illness and the translocation of LPS from gram-negative bacteria’, Journal of Neuro Endocrinology, 29(6), pp. 902-10.

Pike, M. G.; Heddle, R. J.; Boulton, P.; Turner, M. W.; Atherton, D. J. (1986). “Increased Intestinal Permeability in Atopic Eczema”. Journal of Investigative Dermatology 86 (2): 101–104.

Humbert, P.; Bidet, A.; Treffel, P.; Drobacheff, C.; Agache, P. (1991). “Intestinal permeability in patients with psoriasis”. Journal of dermatological science 2(4): 324–326.

Ansvarsfraskrivelse: Denne artikel er ikke beregnet til at give medicinsk rådgivning, diagnoser eller behandling. Den er til information og inspiration.